Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov
423
man har længtes efter Fred, og at Kong Philippus’s Død i
Grundden har været en velkommen Leilighed for hans Parti til at faa
gjort Ende paa en Splittelse, som for de fleste havde ophørt at
have nogen fyldestgjørende Grund, og som stod i Strid med de
Følelser og Grundsætninger, der efterhaanden havde fundet
Indgang hos den overveiende Del af Folket.1 Saafremt Partiaanden
hos Baglerne ikke havde været aldeles udslidt og forkommet,
saafremt de med nogenlunde Styrke havde fastholdt sine
Traditioner og sit gamle Program, vilde de, for det Tilfælde, at de
ikke længer kunde opretholde sin Selvstændighed, have sluttet
sig til Skule Jarl og ikke til Haakon, hvilke begge vistnok nu
udvortes var forligte, men mellem hvem dog fremdeles den tidligere
Modsætning vedblev at bestaa. Skule, der havde sine Venner
blandt Geistligheden og de fornemme Aristokrater inden
Birkebeinernes Parti, og som havde søgt Støtte i den i 1164
istandbragte Thronfølgelov, repræsenterede jo netvp de samme
Tendenser, som Baglerne og før dem Heklungerne havde forfægtet.
Alligevel ser vi flere af de mest fremtrædende Baglerhøvdinger
stille sig afgjort paa Haakons Side og vise ham ubrødelig
Troskab under alle Forsøg paa at kuldkaste hans Magt, saaledes
Ambjørn Jonssøn, Biskop Nikolas’s Fostersøn og gjennem en
lang Aarrække Baglerpartiets mest energiske Fører. Saalidet var
der altsaa igjen af det gamle Had mod Sverre eller af den
aristokratisk-hierarkiske Aand, der fra først af havde fremkaldt
Baglernes Reisning. Overalt i det søndenfjeldske Norge, hvor
dette Had havde været saa sterkt, blev nu Sverres Sønnesøn
hyldet som Konge under almindelig Glæde; Bønderne vedtog,
heder det, paa Hyldingsthingene at udrede fuld Leding med
største Villighed og tilføiede endog Gaver ovenikjøbet.
Man lagde Merke til, at det Aar, i hvilket Haakon blev tagen
til Konge, udmerkede sig ved sin usedvanlige Frugtbarhed.
«Frugttræerne blomstrede tvende Gange i én Sommer,» heder det
i Sturla Thordssøns Mindekvad, «og Himlens Fugle lagde Egg
straks fra Aarets Begyndelse uden at lide af Kulde, da den
ære-lystne Hersker fik Kongenavn. For hver og en blev det da
aabenbart, at selve Elementerne paa denne vide havomgivne
Jord vilde byde den gjæve Fyrste velkommen.»2 Man saa et
Varsel heri om, at en fredeligere og lykkeligere Tidsalder nu skulde
begynde for Landet, og dette peger igjen paa, hvordan den
raadende Stemning hos Folket var beskaffen. Man har havt en
Følelse af, at det indre Børe holdt paa at lægge sig, at af de
t
1 Jvfr. Munch, N. F. H„ III. S. 590.
2 Håk. Håk. S., Cap. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
