Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.426
Den norske Historie
forhenværende Bagler, Venner af Haakon Haakonssøn og Venner af
Skule; men alle som én udtalte de sig nu derhen, at ifølge den hellige
Olafs Lov var Haakon den eneberettigede af alle dem, der gjorde
Fordring paa Riget. Dagfinn Bonde, Veteranen fra Sverres Tid,
der havde deltaget i Slagene i Florevaag mod Øiskeggerne og paa
Jonsvoldene mod Baglerne, føiede til sit Lovsagn, at «han var
rede til at kjæmpe for Haakon og lade sit Liv for ham, om det
behøvedes». Aamunde Remba, Skule Jarls Ven, og Eystein Roessøn,
den forhenværende Baglerhøvding, der paa selve Mødet blev
sigtede for at have udtalt for Skule, at han var arveberettiget til
Norges Rige efter sin Broder, fralagde sig denne Beskyldning med
stor Iver. «Mange fagre Gaver har jeg at takke Skule Jarl for,»
sagde Aamunde Remba, «men jeg har dog ikke derfor opgivet al
Manddom og Sandhed. Thi det ved jeg for Gud, at Kong
Haakon er retmæssig Arving efter sin Fader og født og baaren til
Norges Rige efter sine Forfædre; en anden Sag er, hvad jeg ofte
har sagt, at Skule Jarl er ret og lovlig Arving efter sin Rroder
Kong Inge og født og baaren til al den Arv, denne flk medrette.
Men her vil jeg henvende mig til nogle af Eder Biskopper og
Eder Lendermænd og opfordre Eder til at vedstaa den Tale, I
har ført, naar vi har drukket sammen hos Jarlen og havt det
godt: tilstaar nu Sandheden og bekjender, at I ofte har egget
Skule Jarl til at gjøre Krav paa Norges Krone, saa at han, hvis
I havde raadet, for længe siden havde begyndt Ufred. Og det
skulde jeg ønske, at alle de, der har søgt at stifte mere ondt i
denne Sag end Aamunde Remba, nu maatte have et Horn i
Hovedet istedetfor en Riskops-Mitra.» Denne direkte Udfordring til
de geistlige og verdslige Stormænd, der havde arbeidet paa at
gjenoptage Programmet af 1164 og støttet Skules Planer, blev ikke
besvaret; ingen Vovede andet end at bøie sig for den fuldbragte
Kjendsgjerning og den raadende Folkeopinion. Erkebiskoppen
selv, der ved tidligere Ledigheder aabenbart havde optraadt som
en Tilhænger af Skule, sluttede Forhandlingerne med at udtale,
at Lagmændenes Mening ogsaa var hans. «Skjønt enhver af dem
har ytret sig paa forskjellig Vis,» sagde han, «har de dog alle
været enige i et Punkt, om hvis Rigtighed vi allerede før var
overbevist, og som vi derfor gjerne tiltræder, nemlig at af alle nulevende
er Kong Haakon alene lovlig arveberettiget til hele Norge efter
sin Fader og sine Forfædre.» Ogsaa Geistlighedens Formand
des-avuerede altsaa sit Parti og opgav gjennem en høitidelig
Erklæring de Grundsætninger, for hvilke hans Standsfeller gjennem
saa lang Tid aabenbart eller hemmeligt havde kjæmpet. Triumfen
for den gamle Kongearvefølge og den hellige Olafs Lov var saa
fuldstændig, at man skulde have ventet, at dette var bleven Slut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
