Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov
425
Tvivlen om hans kongelige Byrd blev saaledes gjenoptaget
umiddelbart efter at han var bleven hyldet som Konge, og Skule
Jarl og i Ledtog med ham Biskopperne krævede, at den skulde
bevises ved Jernbyrd. Blandt Haakons Mænd var der mange,
som fandt denne Fordring uforskammet, og som mente, at naar
der endelig skulde bæres Jern i denne Sag, maatte det helst være koldt
Jern mod Kongens Uvenner; men den fjortenaarige Haakon viste
ved denne Leilighed som altid den samme Sindighed og rolige
Selvtillid, der passede saa godt til hans hele Stilling, og hans
Modstandere formaaede da heller ikke, da det kom til Stykket,
at hindre, enten at Jernbyrden virkelig blev fremmet, eller at den
fik et heldigt Udfald. Hans kongelige Byrd maatte efter dette
betragtes som hævet over enhver Tvivl; men endnu savnede ikke
Skules Tilhængere et Støttepunkt for sine Agitationer; endnu
kunde de paaberaabe sig, at Skule, som Kong Inges egtefødte
Broder, efter den i 1164 vedtagne Lov var nærmeste Arving til
Thronen og Biget, og ikke Haakon som uegte Søn. Det synes,
som om Kong Haakon selv har grebet Ledigheden, da han skulde
erklæres myndig paa et almindeligt Høvdingmøde i Bergen, til
at faa Spørgsmaalet om den rette Thronfølgeorden draget frem
og afgjort paa en saa høitidelig og offentlig Maade som muligt,
idet alle de, der mente at have noget Krav paa Riget, blev
tilsagte om at indfinde sig for at gjøre sine Krav gjældende.1 Han
har næret en ubetinget Tillid til Folkestemningen og sin Sags
Styrke, og denne Tillid blev heller ikke skuffet. Udbyttet af
Forhandlingerne paa Rigsmødet blev den fuldkomneste Stadfæstelse
af den gamle Kongearvefølge, — en Slags høitidelig Proklamation
af, at Sverres Principer havde seiret, og at man fra alle Sider
var bleven enig om at hylde dem. Til dette Møde indfandt sig
som Thronprætendenter, foruden Kong Haakon selv, Skule Jarl,
Guthorm, Søn af Kong Inge Raardssøn, Sigurd Ribbung, Søn af
Baglerkongen Erling Steinvegg, endelig Sendemænd fra Junker
Knut, Jarlen Haakon Galins Søn; derhos mødte næsten alle
Rigets geistlige og verdslige Stormænd og de bedste Bønder fra
hvert Fylke, saa at, som det heder i Sagaen, forstandige Mænd
var enige om, at aldrig var et bedre Udvalg af Mænd kommet
sammen i Norge i deres Dage. De offentlige Forhandlinger
aabnedes af Erkebiskoppen med en Tale, i hvilken han opregnede
de Paastande, der var fremsatte af de forskjellige
Thronprætendenter, og man henskjød sig dernæst i Hensyn paa Spørgsmaalet
om, hvis Paastand der havde Medhold i Loven, under de
tilstedeværende Lagmænd. Blandt disse fandtes gamle Birkebeiner og
1 Jvfr. Munch, N. F. H„ III. S. 651. Keyser, Kirkehist., I. S. 345.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
