Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.428
Den norske Historie
længe kjæmpet under Birkebeinernes Fane, til at den store Mængde
af dem kunde ville slutte sig til ham, naar han søgte at vriste
Kronen fra Sverres Sønnesøn. Det heder ogsaa, at da han lod
sig give Kongenavn paa Ørethinget og flere af hans Baadgivere
og fornemste Tilhængere (deriblandt Lagmanden Aamunde Bemba,
som nu kom frem med, hvad han ikke havde turdet være
bekjendt paa Bigsmødet i Bergen) holdt lange Taler, hvori de søgte
at godtgjøre hans Adkomst til Riget, var der kun faa af de
tilstedeværende, der fandt, at de havde Bet i, hvad de sagde.
Heller ikke Vikverjerne viste længer nogen Tilbøielighed til at tage
Del i Planer, der gik ud paa Bigets Sønderlemmelse. Skules
Foretagende havde saaledes ingen Støtte i Opinionen eller de raadende
Interesser, og et eneste Nederlag var nok til at tilintetgjøre ham.
Næsten alle hans Tilhængere forlod ham; han blev forfulgt og
fældet i sit Skjulested som et Vilddyr, og dette dybe Fald af en
Mand, der engang havde været meget yndet, og som efter Sagaens
Udtryk besad mange Egenskaber, der pryder en god Høvding,
men hvis Ulykke det var, at han kom til al repræsentere en
Bet-ning, mod hvilken Folkets og Tidens Aand havde vendt sig, blev
det sidste Optrin i de norske Borgerkrige.
Betragtningen af den langvarige og næsten uafbrudte Bo, der
nu paafulgte, tjener til at stadfæste, hvad der i det foregaaende
er bleven udviklet om Borgerkrigenes indre Sammenhæng. Man
faar ofte, under Gjennemlæsningen af Beretningerne om disse
mere end hundredaarige Kampe, et Indtryk af en Forvirring,
hvori enhver Traad eller Tanke synes at slippe; man fristes til
at tale med Dahlmann om «die unverwüstliche Kampflust, die
ohne alle Bücksicht auf den Gegenstand auf diesem Boden
wu-cherte»;1 man fristes til at forestille sig, at naar en enkelt Gang
Striden synes at antage en principiel Karakter, saa er dette et af
tilfældige Omstændigheder tilveiebragt skuffende Skin, medens
Borgerkrigene i Hovedsagen skulde have været blotte Ætte- og
Stammefeider, i hvilke de almene politiske Principer eller
Tendenser kun spillede en underordnet og udvortes Rolle, saa at
Partierne stundom ligefrem kan synes at bytte Plads og at optræde i
afgjort Modsigelse med, hvad man skulde tro maatte være deres
Program. Men naar det gjælder at forklare, at den voldsomme
Gjæring i Slutningen af det 12te og Begyndelsen af det 13de
Aarhundrede afløses af en saa fuldstændig indre Hvile, indser man dog,
at denne Opfatning ikke slaar til. Ogsaa efter Skules Fald
frembød der sig Ledigheder for Kamplysten til at gjøre sig gjældende,
om den fremdeles havde været tilstede. Det er tydeligt, at denne
1 O: den uudryddelige Kamplyst, som groede i denne Jordbund, uden noget
Hensyn til, hvad Kampen gjaldt. Gesch. v. Danemark, II. S. 166.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
