Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov
429
Kamplyst, trods alt det tilsyneladende regelløse og tilfældige i
Maaden, hvorpaa den ytrede sig, alligevel har havt sin
Hovedkilde i en indre Modsætning, og at alle de smaa Grunde, der
traadte saa sterkt frem under Borgerkrigene, ikke formaaede at
holde den vedlige, da denne store Grund havde ophørt at virke.
Fylkesaristokratiets sidste Forsøg paa at hævde sig en
selvstændig Magtstilling havde endt med at opløse det og rykke det op
med Roden. Det gjaldt ikke længer for Kongedømmet at seire,
men kun at udnytte Seiren, at sikre den vundne Position ved
Maadehold og Fasthed, og ingen kunde være bedre skikket til at
udfylde denne Opgave end Haakon Haakonssøn, der ikke blot
ved den ydre politiske Situation, hvori han blev stillet, men endog
ved sin Personlighed synes i visse Maader at minde om Ludvig
den Fjortende.
Vi har i det foregaaende omtalt det Svar, han som otteaarig
Gut gav den gamle Birkebein, da denne fortalte ham, at hans
Ret var ham fradømt paa Thinget, og hvilket vakte saamegen
Forundring hos alle tilstedeværende. Sagaen har opbevaret flere
slige Træk, der vidner om, hvor tidlig hans Forstand modnedes»
hvor gammelklog han var allerede som lidet Barn. Han var
opdraget i en urokkelig Overbevisning om sin Bet til at blive
Landets Konge; han voksede op blandt Veteranerne fra Sverres
Tid, som var gjennemtrængte af dennes Grundsætninger, og af
hvem han modtog disse Grundsætninger som et færdigt System,
hvis Gjennemførelse alene kunde være et Tidsspørgsmaal; han
stod fra først af i en klar og grei Situation, og deraf prægedes
hans hele Personlighed. Skules og hans Tilhængeres uophørlige
Makinationer henrev ham aldrig til noget voldsomt eller
uoverlagt Skridt; han gav efter, saalangt han kunde, og lod dem handle,
ubekymret, som det synes, for det endelige Udfald; medens Skule
indlod sig i Forbindelser, der nødvendigvis maatte forudsættes at
have en forrædersk Hensigt, vedblev han dog i det udvortes at
vise ham Tillid og foretog sig intet, hvori Modstanderne kunde
se en Udfordring, eller som kunde tydes som Tegn paa, at han
frygtede dem og deres Intriger. Man begyndte at tro, at hans
Karakter var svag og ubestemt; det blev sedvanligt i Skules Leir
at kalde ham «Haakon Søvn». Men da det kom til den
afgjørende Krise og det blev uundgaaeligt at slaa til, viste han sig dog
baade rask og beslutsom. Han savnede ikke Kraft; men han
forstod fremfor alt at vente, og hvad der fremfor alt gjorde ham
sterk, var den Sindsro og Ligevegt, der udmerkede ham, og som
havde sin Rod i hans aldrig svigtende Følelse af at have Retten
og Folkemeningen paa sin Side. Hans Skikkelse kan i Storhed
eller poetisk Glans ikke paa langt nær maale sig med de mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>