Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov 433
dømme; Haakon derimod fastholdt i den af ham istandbragte
Thron-følgelov Arveligheden paa det strengeste. Denne Lov betegnede
en Reform i Kongedømmets Væsen; men Reformen udgik fra
Kongedømmet selv; den gjorde hverken ved den Maade, hvorpaa
den blev gjennemført, eller ved sig selv nogetsomhelst Skaar i
dets Uafhængighed; det blev tvertimod styrket derved, at de i
den ældre Arvegangsorden indeholdte Frø til indre Splittelser,
hvori de geistlige og verdslige Stormænd med Fordel kunde
indblande sig, nu var bortfjernede. Kirken feirede paa en Maade
en Triumf, idet Principerne om Førstefødselsretten og den egte
Fødsels Fortrin, for hvilke den stadig havde kjæmpet, nu blev
anerkjendte. Det maatte være en Tilfredsstillelse for Hierarkiets
Forkjæmpere, at Overenskomsten af 1164, som de selvfølgelig
aldrig tabte afsyne, tildels fik fornyet statsretlig Gyldighed; men
det væsentlige var taget bort: at den afdøde Konges Krone skulde
ofres til St. Olaf som Tegn paa Kongedømmets Underkastelse
under Kirken, og at Riskopperne skulde staa i Spidsen for et
Valgkollegium, i hvis Haand Thronens Resættelse var lagt, og
som ved enhver indtrædende Thronledighed kunde stille sine
Retingelser.
Medens Kirken gik fremad i ydre Glans og Velmagt under
Haakon Haakonssøns Styrelse, lykkedes det den altsaa ikke at
opnaa nogen væsentlig Magtforøgelse eller at sprænge de Skranker,
som den under Erkebiskop Eystein for en Stund havde
overskredet, men indenfor hvilke Sverre atter havde vist den tilbage.
Haakon fastholdt vel ikke i hele sin Skarphed Sverres Paastand,
at det tilkom Kongedømmet at besætte Biskopsstolene; han synes
i Regelen at have overladt Valgretten til Domkapitlerne; men
man ser paa den anden Side, at han stadig gjorde gjældende, at
Kongens Samtykke var nødvendigt for at give Valget
Gyldighed.1 Man ser fremdeles, at han fastholdt den af de norske
Konger fra gammel Tid øvede Myndighed til at give Kirken Love.
Han optraadte selv som kirkelig Lovgiver; det kan ansees som
utvivlsomt, at den ældre Frostathingslovs Kristenret er
istand-bragt ved hans Omsorg, og at det er til den, der sigtes, naar der
i en senere Retterbot tales om «den Kristenret, som den værdelige
Herre, Kong Haakon den Gamle, og Hr. Sigurd, Erkebiskop i
Nidaros, med de bedste Mænds Raad og Samtykke forordnede
at skulle gjælde».2 Om denne Kristenret har man igjen fuld
Grund til at antage, at den i Hovedsagen har stemt overens med
Erkebiskop Eysteins «Guldfjeder», hvis Gyldighed Kong Sverre
1 Jvfr. Keyser, Kirkehist., I. S. 445.
2 N. gl. L., III. S. 153. Jvfr. Keyser, Kirkehist., I. S. 393—97. Maurer, Frostup.,
S. 54 ff.
28 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
