Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.432
Den norske Historie
Princip, nemlig Førstefødselsretten og Kongedømmets Enhed og
Udelelighed. Kong Haakon synes længe at have været
utilbøie-lig til at indgaa paa denne Reform, som liere formaaende Mænd
i hans Omgivelse, og navnlig da Biskopperne med Erkebiskoppen
i Spidsen, ønskede at faa gjennemført; han havde i sit Egteskab
to Sønner, og saalænge disse endnu levede, kunde han ikke
overtale sig til at gjøre nogen Forskjel mellem dem eller til at
fravige den gamle Begel. Men denne Hindring bortryddedes ved
den enes Død, og nu (1260) blev efter Kongens egen
Foranstaltning og med Samtykke af alle Biskopper, Lendermænd, Lagmænd
og andre tilstedeværende paa Frostathinget vedtaget en ny
Sukcessionslov, der som sin første Begel udtalte, at «den skal
være Konge i Norge, som er Norges Konges ældste egtefødte
Søn, odelsbaaren til Land og Thegner».1 «Er ikke egtefødt Søn
til,» heder det videre, «da skal Kongens Søn være Konge, om
han end ikke er egtefødt, og er ingen af disse til, da skal den
være Konge i Norge, som er odelbaaren og nærmest i Arv og
derhos af Kongernes Æt. Efter Kongens Frafald skal
Kongs-emnet tilligemed alle Biskopper, Abbeder, Hirdstyrere og
Lagmænd og hele Hirden være selvstevnt at søge nord til den hellige
Olaf, og Hirdstyrerne skal nævne med sig 12 af de forstandigste
Bønder i hvert Biskopsdømme og give sig paa Reisen inden den
første Maaned, efterat de har spurgt Kongens Død. Derpaa skal
Kongsemnet lade tilstevne Ørething, og der skal han tages til
Konge og tilsverge sine Thegner Lov og Ret, hvorimod de skal
tilsverge ham Land og Thegner.» Man ser, at denne Arvefølgelov
paa en Maade kan kaldes en Sammenstøbning af de gamle
Vedtægter, der sammenfattedes under Navn af den hellige Olafs Lov,
og de nye Regler, der var blevne opstillede ved Overenskomsten
af 1164. Førstefødselsretten og den egte Fødsels Fortrin optoges
fra denne; men medens de uegtefødte Kongesønner ganske
udelukkedes i 1164, stilledes de nu i anden Arvegangsklasse.
Bestemmelserne om Høvdingmødet i Throndhjem efter hver Konges
Død er tildels ordlydende de samme i Gulathingslovens § 2 og i
Arvefølgeloven fra 1260; men medens der i hin Lovparagraf er
tillagt de mødende geistlige og verdslige Stormænd med
Biskopperne i Spidsen en Bet til at prøve Thronkandidaternes
Adkomster, vrage enhver, som de ikke finder skikket til at beklæde den
kongelige Værdighed, og gaa helt udenfor de arveberettigedes
Bække, om dem saa synes, har de efter Sukcessionsordenen af
1260 kun den Opgave at hylde det lovlige Kongsemne. Erling
Skakke og Erkebiskop Eystein havde indført et Slags Valgkonge-
1 Hdkonarbök, Cap. 10 (Norg. gl. Love, I. 263). Jvfr. Munch, N. F. IL, IV. 1,
S. 195 ff. Maurer, Entsteh. d. ä. Frostup., S. 27 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
