- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Første bind. Mit Barndomshjem. Udsigt over den norske Historie 1-2 /
435

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov

435

Førere har ganske vist ikke kunnet være synderlig vel tilfredse
med en Konge, der holdt saa strengt over sin Myndighed og viste
sig saa gjennemtrængt af Sverres Grundsætninger. Man ser
ogsaa, at der stundom fandt en temmelig alvorlig Spænding Sted
mellem ham og Biskopperne. Men disse turde dog aldrig lade
det komme til noget aabent Brud og formaaede aldrig at berede
ham nogen virkelig Vanskelighed. Han var og blev Situationens
Herre og kunde, som ingen norsk Konge før ham, frit raade
over Landets Kræfter. Det er bekjendt, at han brugte denne sin
Magt paa en Maade, der viser, at, hvis han nærede høie
Forestillinger om Kongedømmets Ret, nærede han ikke mindre høie
om dets Pligter. Han lod ingen Leilighed gaa forbi til at hævde
Norges Anseelse ligeoverfor Nabostaterne; han udrustede store
Krigstog for at sikre dets gamle Besiddelser og skaanede sig
aldrig selv, men var med overalt, hvor det gjaldt. Hans krigerske
Foretagender førte vel ikke til noget stort Resultat, ja, det kom
endog under dem tilsyne, at Norge ikke længer uden
Vanskelighed formaaede at opretholde sit Herredømme over Vikingernes
gamle Farvande. Men disse Krigstog fornyede dog hos Folket
Minderne fra dets nationale Heltetid, og Haakons Optræden i
Spidsen for de talrigste Flaader, der nogensinde var udgaaede
fra Norge, og hvorved ialfald et Skin af Landets fordums
krigerske Vælde blev bevaret, maatte forøge Ærefrygten for et
Kongedømme, der repræsenterede Staten paa en saa værdig Maade.

Ikke mindre skikket var hans indre Styrelse til at virke i
denne Retning, og her fandt han for sig et Felt, der bedre
passede med hans Karakter og Begavelse. Han var «bene literatus»,
havde, som alle Sverres Ætmænd, modtaget et Slags lærd
Opdragelse og viste som Konge stor Sans for Oplysning og Literatur.
Hans Hof var et Midtpunkt for Nationens aandige Liv, og der
udgik herfra, ved hans Impuls, en ny Retning i den norrøne
Literatur, som efterhaanden blev den herskende. Han udfoldede
ved høitidelige Ledigheder, saaledes navnlig ved hans egen og
Sønnens Kroning, en overordentlig Pragt og lod Kongedømmet
fremtræde med en ydre Glans, der ikke kunde forfeile at gjøre
sin Virkning. Han var utrættelig i at lade opføre nye Kirker og
Klostre, ofte paa egen Kostning, og forskjønnede Landets Bjær
ved mange stadselige Bygverker, og hvor stor Vegt Samtiden lagde
paa denne Virksomhed, kan sees af hans Saga, der slutter med
at opregne alle disse «velgerdir».1 Han var meget lovkyndig og
forbedrede, som det heder, Loven og Landsretten i mange
Henseender. Hans Virksomhed i denne Retning fremkaldtes ikke

1 Cap. 369.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/1/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free