Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.436
Den norske Historie
blot ved et personligt Kald; det var en Opgave, som Tidsaanden
og Landets indre Forhold havde lagt tilrette for ham. Enhver
dyberegribende social eller politisk Omvæltning hos et Folk
drager i Regelen en ny Legislation efter sig, og en saadan
Omvæltning var nu fuldbyrdet hos det norske Folk. Thronfeiderne i det
12te og 13de Aarhundrede kan betragtes som en Krise, der bragte
for Dagen Resultaterne af den gjennem lange Tider fortsatte indre
Omdannelse af det hele Samfund, hvortil Grunden allerede var
lagt ved Rigets Samling og Kristendommens Indførelse. Det maatte
blive iøinefaldende, efterat denne Krise var indtraadt, at de gamle
Retsvedtægter, der var tilblevne paa en Tid, da Landet var delt
mellem Konføderationer af aristokratiske Ætter, og som
forudsatte en virksom Selvstyrelse inden hver enkelt af disse Kredse,
for en stor Del var sunkne ned til betydningsløse Former eller
endog ligefrem stod i Strid med Forholdene og Opinionen, nu da
hine Ættekredse var sprængte eller degraderede og nivellerede og
den lokale Selvstyrelse som Følge heraf savnede de nødvendige
Organer. Det er derfor hvad man paa Forhaand maatte vente,
naar Borgerkrigenes Tidsrum efterfølges af en Periode, der især
er karakteriseret ved omfattende legislatoriske Arbeider. Man har
Grund til at antage, at Haakon begyndte sin Virksomhed som
Lovreformator næsten umiddelbart efterat han ved Skules Fald
var kommet i hel og sikret Besiddelse af Biget, og at han
fortsatte den gjennem en lang Række af Aar. Allerede i 1244 synes
han at have istandbragt et Slags revideret Udgave af
Frostathings-loven, som optog Erkebiskop Eysteins Kristenret i det væsentlige
uforandret, og hvis Hovedformaal var at faa ophævet Striden
mellem de to tidligere jævnsides gaaende Recensioner af Loven,
— den under Magnus Erlingsson vedtagne og den gamle, som
Sverre havde paaberaabt sig, og som han og hans Tilhængere
alene vilde have betragtet som den gyldige. Seksten Aar senere
(1260) kom en ny Omarbeidelse af den samme Lov istand, og ved
denne Leilighed indtoges i Loven en Række vigtige Retterbøter,
der navnlig gik ud paa at drage knappere Grænser for Retten til
Blodhævn og at stanse de ødelæggende Ættefeider, som var en
Følge af den gjængse Skik at hævne et begaaet Drab ikke paa
Drabsmanden selv, men paa den gjæveste og mest ansete af hans
Frænder.1 Denne Reform havde en afgjort principiel Retydning;
den var Indledningen til en indgribende Omdannelse af det
norske Retsvæsen i Overensstemmelse med de forandrede sociale
Forhold og en nyere Tids mere humane Grundsætninger, og som
en saadan Indledning maa den vistnok ogsaa have fremstillet sig
1 Jvfr. Munch, N. F. H., IV, 1. 109 ff., 195 ff. Maurer, Entsteh. d. ä. Frostup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
