Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov
445
nærmede klage for den kongelige Ombudsmand, som da havde
at opnævne Dommere til at afgjøre Sagen og fastsætte en Termin
for Bodens Udredelse; kun for det Tilfælde, at Ombudsmanden
undlod at opfylde sin Skyldighed i saa Henseende, stod det den
fornærmede frit for at hævne sig, men han maatte da ogsaa
passe, at Hævnen ikke blev større, end Fornærmelsen havde
været.1 Fremfor den ældre Lovgivning, der væsentlig betragtede
Forbrydelserne fra den privatretlige Side, har Landsloven gjort
gjældende en Opfatning af dem som offentlige Retsbrud, der
vedkom det hele Samfund; den fastsætter, i Henhold til denne
Opfatning, at der, ved Siden af Bod eller Erstatning til den privat
fornærmede, skal udredes Bod til Kongen i en Række af
Tilfælde, i hvilke Provinciallovene ikke kjender nogen saadan Bod;2
den opstiller som Begel, at Skjønsmændene, hvem det tilkom at
bestemme Størrelsen af den private Bod, skulde opnævnes af den
kongelige Ombudsmand og ikke, som før, af Parterne selv; den
paalægger de kongelige Ombudsmænd i langt videre Udstrækning
end tilforn at holde Forbrydere i Varetægt og lade dem aflive
eller paa anden Maade straffe og udtaler som almindelig Sætning,
at kun den, hvem Kongen har beskikket til at forestaa
Retsvæsenet, maa lade nogen revse; thi naar han gjør det, er det Loven
selv, der revser, men naar andre gjør det, sker det af Hævn og
i Vrede;3 den etablerer et Slags offentlig Anklagemyndighed, idet
den foreskriver, at Ombudsmanden i visse Tilfælde, naar en
Forbrydelse var forøvet, skulde tage Initiativet, randsage efter
Forbryderen og lade ham dømme, og idet den gamle Regel gjentages,
at «enhver frels og fuldvoksen Mand selv skal søge sin Sag»,
til-føies det: «men har han ikke Evne eller Mandskab dertil, da skal
Kongens Ombudsmand paatage sig Sagen for ham».4 Den tildeler
endelig de offentlige Domstole en friere Stilling ligeoverfor de
Søgsmaal, som blev dem forelagte til Paakjendelse; tidligere
havde Forudsætningen været, at ethvert Søgsmaal, allerede
forinden det henskjødes for Thinget, var bragt i vitterlig Stand, saa
det hverken i faktisk eller juridisk Henseende frembød nogen
Tvivl; men denne Forudsætning kunde ikke opretholdes, efterat
de private Retsmidler for en væsentlig Del var blevne satte ud af
Kraft; det blev nu oftere den offentlige Domstols Opgave at
anstille foreløbige Undersøgelser og bringe Sagens faktiske
Omstændigheder paa det rene; den moderne Bevismethode, der tillader
Dommerne at veie Vidnesbyrdene mod hinanden eller at kom-
1 .V. L„ IV. 20.
2 Se N. L., IV. 25, jvfr. med G. L. 138. N. L., VII. 10, jvfr. G., L. 75, F. L.t
XIII. 1, 2. N. L., VII. 39, jvfr. G. L. 49 o. s. v.
3 N. L., IV. 16, jvfr. IV. 8, 14, 15.
4 y. L., VIII. 8; IV. 11, 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
