Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.432
Den norske Historie
hvor mange Vidnesbyrd den samtidige norrøne Literatur bringer
om Norges livlige Deltagelse i det europæiske Aandsliv, og
hvorledes ogsaa i de nærmestfølgende norske Kongers politiske og
legislatoriske Virksomhed de franske Forbilleder skinner igjennem.1
Hvad der i Frankrige fremkaldte Strid og betragtedes som et
Indgreb i Feudalherrernes suveræne Stilling, mod hvilket disse
satte sig til Modverge, det blev i Norge modtaget som Udtryk
folden almindelige Opinion eller som Forbedringer, mod hvilke
ingen kunde have noget at indvende. Og idet nu Magnus
Lagabøters Lovbog opstillede de samme Grundsætninger om
Kongedømmets Væsen og Opgave som de, der samtidig blev gjorte
gjældende i Europas videst fremadskredne Lande, — idet den
gjennemførte tilsvarende Reformer i Retspleien og Administrationen
til dem, hvori Statsideens og den monarkiske Myndigheds
Fremskridt i hine Lande havde fundet sit Udtryk, ser det ud, som om
den norske Ståt havde naaet frem til et helt moderne Standpunkt,
som om den fulgte Skridt for Skridt med i den almeneuropæiske
politiske Bevægelse. Men det er paa Forhaand indlysende, at
denne Overensstemmelse ikke kan være meget mere end en blot
ydre. Hvor Forudsætningerne var saa forskjellige, kunde heller
ikke Resultaterne falde sammen. Tilknytningspunkterne mellem
Norges politiske Udvikling i det 13de Aarhundrede og Frankriges
laa deri, at i begge Lande Statsmyndigheden blev centraliseret;
men denne Myndighed havde et uendeligt mere vidtstrakt
Omraade i det ene Land end i det andet; vi møder i begge
Samfund de samme politiske Tendenser eller Principer; men Grunden,
hvoraf de udvokser, eller hvori de indplantes, er en helt afvigende,
og deres Spirekraft og Betydning maa rette sig derefter.
Det franske Samfund i det 13de Aarhundrede hvilede paa
Lens-retten; det havde undergaaet den alle Forhold gjennemtrængende
og omdannende Feudalisationsproces, der hos Germanerne i
Mellemeuropa banede Overgangen fra den oprindelige
Forbundsforfatning til de moderne nationale Enhedsstater. I denne Proces
havde allerede romerske Statsideers Indflydelse været virksom;
Feudalsystemet i sin fuldfærdige Stand er en Sammenstøbning,
et Fællesprodukt af romersk og germanisk Aand og Forfatning
Det er den Kongen som Statens Repræsentant efter romersk
Mønster tillagte suveræne Myndighed over Undersaatterne, der ligger
til Grund for det hele. Denne Myndighed overføres eller fordeles
paa hans Embedsmænd eller Vasaller, der repræsenterer ham
rundt om i Rigets forskjellige Dele, og som udvider den dem
overdragne Magt, hver i sin Kreds, ved at føre Krig mod den
uafhængige Jordeiendom og tvinge de mange smaa
Allodialbesid-1 Jvfr. Munch, N. F. H., IV. 2. S. 474 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
