Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov 451
Og medens saaledes de Forandringer, som ved Magnus
Lagabøters Lovrevision gjennemførtes i Hensyn paa Retsforfatningen,
var forberedte eller fremkaldte ved Landets egen indre Udvikling,
havde de tillige Støttepunkter og Mønstre i, hvad der samtidig
foregik i Europas ledende Lande. Det var i denne eller den nærmest
forudgaaende Tidsalder, at de romerske Rets- og Statsmaksimer
tilkjæmpede sig sine første store Seire over det feudale Europa;
det var Ludvig den 9des og Fredrik den 2dens Tidsalder, ved
hvem Kongedømmet optraadte med en afgjort moderne Karakter
og" stillede sig i Spidsen for en gjennemgribende Omdannelse af
den hele ældre Retsforfatning. Begge disse Fyrster udfoldede en
Virksomhed som Lovgivere, hvortil der ikke forud havde været
seet noget Sidestykke i de Dele af Europa, inden hvilke
Feudalvæsenet var bleven herskende;1 for begge var den romerske Rets
Grundsætninger ledende. Ludvig den 9de tilføiede den feudale
Jurisdiktion et Ulivssaar ved at indføre Appel til Kongedømmet
og ved at opstille i de saakaldte «cas royaux» en Klasse af
Retssager, som det alene skulde tilkomme Kongen at afgjøre. Han
grundlagde en offentlig Anklagemyndighed, forøgede Antallet af
de kongelige Embedsmænd og udvidede deres Kompetence. Ved
de af ham saavelsom ved de af Fredrik den 2den givne nve Love
blev Retten til Privathævn ophævet eller indskrænket og den
offentlige Retspleie omdannet, idet Tvekampen og Gudsdommene
afskaffedes som Bevismidler, medens de objektive Bevismidler,
Vidner og skriftlige Dokumenter, fik en udstrakt Anvendelse og
Domstolene tillagdes en virkelig dømmende Myndighed istedetfor
den næsten blot formelle Rolle, hvortil de indtil da havde været
henviste.2 Juristerne i Ludvig den 9des Tjeneste proklamerede i
sine Skrifter og for Skranken Kongedømmets Omnipotens og
fremstillede det som al Rets eneste Kilde og den guddommelige Magts
Repræsentant paa Jorden, og i Fredrik den 2dens Lovbog for
Neapel er den samme Opfatning bleven gjort gjældende, idet det
udvikles, at «Kongerne skulde holde al Ondskab og Vilkaarlighed
i Age, dømme over Liv og Død, anvise enhver sin Lod og
Stilling, som Fuldbyrdere af Guds Vilje, for hvem de tilsidst skal
aflægge Regnskab». Man kan saameget mindre drage i Tvivl, at
denne monarkiske Bevægelse i Europas ledende Lande og
særligt i Frankrige har afgivet et Mønster for Haakon Haakonssøns
og Magnus Lagabøters Lovgivervirksomhed, naar man ser hen til,
1 Fredrik den 2dens Lovbog for Neapel offentliggjordes i 1231. Han var «der
erste, welcher seit Jahrhunderten den grossen Gedanken fasste, Gesetzgeber
seines Volks zu werden». Raumer, Gesch. d. Hohenstaufen, 3. Aufl. III. S. 213 ff.
2 Se bl. a. de Carné, Les Fondateurs de l’Unité Française, I. S. 195—218;
Warn-könig & Stein, Französische Rechtsgesch., III. S. 528, 574—581; Raumer, Gesch. d.
Hohenst., III. S. 248-51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
