Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.470
Den norske Historie
blev allerede af denne Grund umuligt for disse at fastholde sit
fordums uindskrænkede Vælde over Opinionen; Folket delte sig
mellem dem og Kirken; og det var endog naturligt, at de
sterkeste Sympathier hos Mængden fulgte denne, der overalt optraadte
som den svages Beskytter og overalt hentede Næring af og
bidrog til at udvikle de demokratiske Instinkter.
Men ikke blot deri kommer Fællesskabet mellem det islandske
og det norske Aristokrati tilsyne, at de begge, som udsprungne
af det hedenske Forfatningsliv, maatte rammes og rammedes i
Roden af Religionsforandringen eller dens Konsekvenser; vi vil
ogsaa fra en anden Side se, at de samme indre Grunde var
virksomme til at undergrave begges Magt. Vi har omtalt, hvorledes
de islandske Godeætter ved at forene sig dannede en Ståt, hvis
Myndighed de delte sig imellem, og hvorledes det var en i
Hovedsagen hermed stemmende Udvikling, der foregik med det norske
Hersearistokrati, da dets Medlemmer blev Kongens Lendermænd
og i denne Egenskab kom til at repræsentere Statsautoriteten
ved Siden af den i Ætterne nedarvede lokale Styrelse. For begge
Klasser, og navnlig da for de islandske Goder, var denne
Forandring i visse Maader et Fremskridt, der medførte en
Magtforøgelse eller ialfald en Ophøielse i social Henseende. Saalænge
Godeætternes Myndighed var indskrænket til de enkelte Kredse
eller Menigheder, der havde dannet sig om dem, havde den
snarere en moralsk end en retslig Karakter. Goden var den første
blandt Ligemænd; han styrede i Fællesskab med de andre til
Kredsen hørende gode Ætter, der ofte ikke gav hans egen stort
efter i Rigdom eller Høibyrdighed eller Anseelse, som frivillig
havde sluttet sig til ham, og i hvis Magt det stod atter at træde
ud af Kredsen, naar de blev misfornøiede med dens Ledelse, og
at gaa over til en anden Menighed eller selv at prøve paa at
grundlægge en ny. Anderledes blev Forholdet, efterat den
islandske Ståt var bleven grundlagt og havde opnaaet sin endelige
Organisation. Ingen kunde nu længer oprette noget nyt Godord,
der havde Krav paa statsretlig Anerkjendelse eller
Ligeberettigelse med de allerede bestaaende;1 Kredsen var sluttet.
Godeætterne satte sig i Besiddelse af den til Staten hørende offentlige
Myndighed; de dannede den for Island fælles lovgivende
Forsamling og besatte de fælles høieste Domstole. Deres Myndighed gik
derved over til at antage Karakteren af en ligefrem styrende
1 K. Maurer har i en Anmeldelse af Cederschölds Udg. af Bandamanna-Saga
i Germania 19 Jahrg. udtalt, at, naar B.-S. omtaler Oprettelsen af nye Godord
som noget, der endnu ved Midten af det Ilte Aarhundrede jævnlig fandt Sted, da
kan det hermed forholde sig ganske rigtigt, og at der i Kilderne er intet til
Hinder for at antage, at det ogsaa efter 1004 har staaet enhver frit for at oprette nye
Godord. — Men disse kan dog alene have havt en privat Karakter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
