Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang
469
ikke Spor af, at den stødte paa nogen Modstand eller Modsigelse,1
og fra nu af var det stadig Erkebiskoppen i Throndhjem og
hans Domkapitel, der besatte de islandske Biskopsstole.
Men saaledes var dog nu, ikke stort mere end en
Menneskealder efterat en strengt kirkelig Retning havde begyndt at gjøre
sig gjældende paa Island, den Forening af geistlig og verdslig
Myndighed, hvorved det havde lykkes det islandske Aristokrati
at konservere sit fra Hedenskabet stammende Herredømme,
saagodtsom ganske [bleven sprængt. Det var vel endnu det
sedvanlige, at Presteembederne besattes af de private Kirkeeiere; men
mangesteds var dog nu Kirkerne stillede under Biskoppens
Raadighed, der indsatte de ved dem tjenende Prester, og herved var
dannet Kjernen til et Presteskab, som ikke skyldte sin Stilling til
nogen verdslig Myndighed eller forbandt den med nogen verdslig
Bedrift, og som altsaa ganske fyldestgjorde den kanoniske Rets
Fordringer. Det var bleven slaaet fast som Regel, at den, der
vilde indtræde i Kirkens Tjeneste, maatte frasige sig enhver anden
offentlig Stilling, og paa samme Tid var der sørget for at
ophjælpe de af de private Kirkeeiere ansatte Prester, saa at de blev
noget mindre afhængige, end de fra først af havde været.2
Biskops-stolene var ikke længer et Slags Beneficier for enkelte af de store
Ætter; Biskopperne valgtes ikke længer af og blandt Aristokratiet
og var ikke længer ved Frændskabs- og Venskabsforbindelser bundne
i sin Holdning ligeoverfor dette, men kunde som Udlændinger helt
og uden Sidehensyn arbeide for de kirkelige Interesser. Den
islandske Kirke var, kort at sige, et godt Stykke paa Vei til at blive,
hvad den skulde blive: en Ståt i Staten, om den end ikke paa
langt nær kunde siges at holde Samtidens hierarkiske Maal.
Dens Førere var ikke længer de samme som det verdslige
Samfunds Førere; der var en «pouvoir spirituel» og en «pouvoir
temporel», som hver havde sine Repræsentanter, medens begge
tidligere havde været samlede hos de aristokratiske Ætter; det
1 Jon Sigurdsson udtaler i Dip/. Isl,, I. S. 427 den Mening, at man ved at
besætte Islands Biskopsstole med Nordmænd har handlet efter de paa denne Tid
i Norge sig opholdende islandske Høvdingers Baad, og at disse har givet et
saadant Baad, fordi de troede, at fremmede Biskopper, som ingen Æt havde at
støtte sig til i Landet, vilde blive mindre haarde at drages med end de
indenlandske, saa at paa denne Maade det gamle Høvdingvælde, der var «lækkaö eig’i
allitiö fyrir biskupsvaldinu», atter kunde reises. — Det synes dog ikke meget
rimeligt, at de islandske Stormænd skulde have fundet ud, at det var til Fordel
for dem, at Biskopsstolene blev besatte med Udlændinger, endnu mindre, at
Aristokratiet skulde have lidt derunder, at Biskopperne hidtil havde været tagne
af dets egen Midte. En anden Sag er det, at det islandske Aristokrati nu var saa
opløst og de enkelte store Ætter, der stod igjen, indbyrdes saa uforligelige, at
den ene ikke undte den anden den Forfremmelse, der laa 1 Besiddelsen af den
biskoppelige Værdighed.
2 Maurer, Island, S. 243.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
