Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.472 Den norske Historie
og dannede en Kreds for sig, i hvis Midte det kun under særdeles
heldige Omstændigheder kunde lykkes nogen ny Mand at slippe
ind. Og eftersom nu disse Ætter døde ud eller gik over i-
hinanden, blev altsaa Følgen, at flere Godord samledes paa en
enkelt Haand, og at Ligevegten inden det aristokratiske Samfund
forstyrredes. Havde nu saaledes en enkelt Høvding opnaaet
Overtaget inden den Del af Landet, hvor han hørte hjemme, banede
Godordenes Egenskab af en Vare, der kunde sælges eller
bortgives, ham Adgang til nye Magtudvidelser, idet han kunde
benytte sin overlegne Indflydelse til at overtale eller ligefrem tvinge
andre, mindre mægtige Ætter til at overlade ham sine Godord.
I samme Retning virkede da endelig den strengere
religiøs-lfirke-lige Aand, der gjorde sig gjældende i Løbet af det 12te
Aarhundrede, og ifølge hvilken det, som ovenfor omtalt, blev mere og
mere sedvanligt, at Godordsmænd, der fulgte den i Ætterne
nedarvede Skik ved at lade sig vie til Prester og indtræde i Kirkens
Tjeneste, i Sammenhæng dermed opgav sit verdslige
Høvdingskab og overdrog det til en eller anden Ven eller Frænde.
Paa denne Maade gik det islandske høiere Aristokrati
efterhaanden over til et Oligarki, medens det lavere sank ned til en
Almue. Man kan udsondre tre Stadier inden den Udvikling, der
førte did: i Tidsrummet indtil Kristendommens Indførelse har
det islandske Samfund endnu en helt igjennem aristokratisk
Karakter, og Godeætterne danner endnu da kun de øverste Spidser
af de talrige Forbund af gode Ætter, mellem hvilke Landet var
delt; efter Begyndelsen af det lltç Aarhundrede, da de halvhundrede
Godeætter har tilegnet sig^ den hele Fællesstyrelse af Landet, er det
dem, der udgjør det egentlige Aristokrati; imod Slutningen af det
12te Aarhundrede endelig møder vi istedetfor disse halvhundrede
regjerende Huse, hvis Herredømme betegner den islandske
Fristats gyldne Periode, kun nogle ganske faa, der endnu har
bevaret en aristokratisk Rang, — Skagfirdingerne i den nordlige
Fjerding, Svinfellingerne i den østlige, Haukdølerne og Oddaverjerne
i den sydlige, Vatnsfirdingerne og Sturlungerne i den vestlige, —
og et Par enkelte til, rundt om hvilke alting synes nivelleret. De
her nævnte Ætter hørte fordetmeste til Islands ældste og høi by
r-digste;1 de var Arvtagere efter det gamle Gode-Aristokrati; men
deres Stilling baade indbyrdes ligeoverfor hinanden og
ligeoverfor den menige Mand maatte dog være en meget forskjellig fra
den, de regjerende Huse havde indtaget, saalænge deres Kreds
endnu holdt sig nogenlunde ubrudt. Hver enkelt af Oligarkerne
1 Sturlungerne var en sammenligningsvis «ny» Æt, der først ved
Hvamm-Sturlas Fader synes at være kommet i Besiddelse af Godord, men stammede dog
i Sidelinjen fra flere af Islands ældste og berømteste Høvdingætter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
