Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang
473
i Slutningen af det 12te og det 13de Aarhundrede kunde optræde
med en langt større 3’dre Magtfylde, end selv den anseeligste
Høvding i det 10de og Ilte Aarhundrede havde kunnet. I Aaret 964,
da Thord Geller og Tunge-Odd stredes, mødte den ene op paa
Thingnesthinget med 200 Mand og den anden med 400; i 1008, da
Snorre Gode foretog sit Tog til Borgarfjorden for at hævne
Viga-styrs Drab, havde han 400 Mand med sig, og Borgarfjordens
Høvdinger mødte ham med 500.1 Dette gjaldt da for overordentlig
store Styrker, samlede paa en enkelt Haand. Men i
Storlunge-tiden var det ikke sjelden, at Høvdingerne, naar de havde nogen
Strid at udfægte, optraadte med Hære paa en 1000 Mand eller endog
derover og leverede hinanden formelige Slag, hvorved det stundom
gik meget blodigt til.2 Snorre Gode hørte som bekjendt til
Islands mest fremragende Høvdinger i den første Fjerdedel af det
Ilte Aarhundrede; alligevel stod han indenfor selve
Thorsnes-thingets Herred, omkring Breidefjorden, hvor hans Æt hørte
hjemme og havde grundlagt Herredets fælles Thing, ligeoverfor
farlige Medbeilere og opnaaede efter et langt Livs heldige Kampe
og Intriger dog ikke mere end at gjælde som den første blandt
Thingkredsens Høvdinger, der bøiede sig for hans overlegne
Personlighed, medens de iøvrigt omtrent kunde maale sig med ham.
Saadan var Tilstanden dengang: Gode-Aristokratiets samlede Magt
var en overordentlig stor, men den var fordelt paa mange, af
hvilke ingen ragede synderlig op over de andre. Imod Slutningen
af det 12te Aarhundrede derimod og senere ser vi en enkelt
Stormand opkaste sig til Herre over hele eller saagodtsom hele den
Fjerding af Landet, hvor han hører hjemme, ja endog at vinde
Magt og Besiddelser udenfor samme. Snorre Sturlassøn fik sig
overdraget det halve Lundamanna-Godord paa Vestlandet, dernæst
det til Nordlandsfjerdingen hørende Aavellinga-Godord, og satte
sig tilsidst ogsaa i Besiddelse af Snorrunga-Godordet paa
Vestlandet. Hans Broder Sighval og dennes Søn Sturla var, da de
stod paa Høiden af sin Magt, Indehavere af de fleste.Godord i
Vestfjerdingen og raadede desuden for hele Eyjafjordens Herred
paa Nordlandet med dets Godord. Kolbein Tumessøn († 1208)
besad alle Godord vest for Yksnadalsheiden indtil
Aavellinga-Godordet, altsaa mere end et helt Herred, og hans Brodersøn Kolbein
Arnorssøn føiede endnu hertil efter Seiren paa Ørlygsstad over
Sighvat Sturlassøn og Sturla Sighvatssøn alle de Godord, som disse
1 Hønsethores S., Cap. 13 (Islend. Sög., II. S. 169). Eyrbyggja S., Cap. 56.
2 T. Eks. da Sighvat Sturlassøn i 1236 foretog sit Tog til Borgarfjorden mod
Broderen Snorre, havde han 1000 Mand med. — I Slaget paa Ørlygsstad 1238 havde
Kolbein Arnorssøn og Gissur Thorvaldssøn 1680 Mand, Sighvat Sturlassøn og hans
Søn Sturla over 1000. — Thord Kakale samlede 1400 Mand i Vestfjorden mod
Kolbein Arnorssøn o. s. v. Sturlunga S., V. 45, V,. I. 13-17, VII. 19. Jvfr.
Maurer, Island, S. 107.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
