Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.482
Den norske Historie
herfra, at de fleste og mægtigste islandske Landnaamsmænd
udgik, saa Island fra første Færd syntes bestemt til at fortsætte og
ligesom samle i et Brændepunkt den i Moderlandet og dets ældre
Udflytningslande begyndte Udvikling.1
I det islandske Samfunds senere Historie pleier man nu
dernæst fremhæve en Række Forhold, der tjener til at forklare, at
dette Samfund blev Hjem for en saa rig national Literatur, men
som alle igjen i Hovedsagen lader sig føre tilbage til dets sterkt
aristokratiske Sammensætning. og Forfatning. Vi har nævnt, at
de til Island udflyttede Storætter vedblev at bevare ubrudt
Sammenhængen med sin Fortid og det Folk, fra hvilket de var
udgaaede, paa samme Tid som de havde sikret sin Uafhængighed
og unddraget sig Indflydelsen af de Omvæltninger, der var en
Følge af det monarkiske Princips Omsiggriben i Moderlandet.
De bøiede sig ikke under den norske Konge, men vedblev
alligevel at betragte sig som Nordmænd. De gav sig selv nye Love og
en ny Forfatning og organiserede et Statsforbund, som det blev
deres Opgave at styre i Fællesskab. De traadte saaledes i en
nær og uafbrudt Forbindelse med hverandre; de fik Del i et
mangesidigt og bevæget offentligt Liv; der aabnedes nye Baner
for deres politiske Ærgjerrighed, og den Rolle, som tilfaldt dem
i Landets Styrelse, maatte holde deres historiske Sans vaagen og
paalægge dem som en Skyldighed at sysle med Fortidens
Traditioner, af hvilke al Lov og Ret var udsprungen. Den islandske
Høvdings Stilling var i Regelen at betragte som en umiddelbar
Fortsættelse af den Stilling, hans Forfædre havde indtaget i
Moderlandet; hans Indflydelse og Anseelse beroede for en
væsentlig Del paa hans Byrd; det blev derfor en politisk Interesse af
første Rang for ham at holde sit Slegtregister i Orden og at
sørge for Bevarelsen af ethvert Minde, der knyttede hans Æt til
berømte Forfædre i Norge eller paa Island. Mange Slegtled efter
Udflytningen kunde Islændinger gjøre gjældende ligeoverfor norske
Stormænd, at der var Frændskab mellem dem, eller at der havde
bestaaet Venskabsforbindelser mellem deres Ætter i Fortiden, og
slige Minder kom dem ofte til Nytte under deres Ophold i Norge.2
Deres Lands Fattigdom paa naturlige Hjælpekilder nødte dem til
at reise; de hentede flere af sine første Livsfornødenheder fra
Norge, og naar de først havde overstaaet den farlige Seilads over
det halvandethundrede Mile brede Havstykke mellem Norge og
1 Se lste Del, S. 158-174, 190-195.
2 Se t. Eks. Eyrbyggja Saga, Cap. 13 (Vigfussons Udg. S. 14) om Snorre Godes
Ophold hos Erling Skjalgssøn: «var Erlingr vel til hans, {iviat Jiar haföi verit
forn vinåtta meö hinum frændum J>eirra, Hördaküra ok pörölfi Mostrarskegg». —
Gissur Hvite gjorde sit Frændskab med Olaf Tryggvessøn gjældende ligeoverfor
denne. Biskupa-Sögur, I. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
