Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang
483
Island, maatte det synes dem let at fortsætte Reisen videre og
gjæste andre europæiske Lande. I)e fleste islandske
Landnaams-ætter stammede fra Høvdinger, der havde tumlet sig paa Tog i
Vesterlandene og været med at grunde de krigerske Smaastater,
som i en næsten sammenhængende Række udbredte sig over
disse Lande; den urolige Vikingaand vedblev at sidde dem i
Rlo-det, ogsaa efterat de havde slaaet sig ned paa det afsidesliggende
Island, og de fastholdt længe de hos et krigersk Aristokrati
hjemmehørende Traditioner, ifølge hvilke en Mand for at gjælde
for noget maatte have seet sig om i Verden og lært fremmede
Folks Seder og Skikke at kjende. Saaledes blev Islændingerne i
en sær Grad et reisende Folk: «heimskt er heimalit barn» var
hos dem et gjængs Ordsprog, og lidet kyndig tyktes den at være,
der ikke havde seet mere end Island.1
Ogsaa de religiøse Tilstande inden det islandske
Nybygger-samfund maatte bidrage til at holde dets Aandsliv i en mere end
sedvanlig sterk Gjæring. I Landene i Vesten, hvorfra en saa stor
Del af Island blev bebygget, havde det nordiske Hedenskab
allerede længe staaet i en intim Rerørelse med Kristendommen,
hvorved det maa have optaget nye Fermenter, nye Ideer, som det
kunde forbinde eller samarbeide med sit oprindelige Indhold.
Om somme af Landnaamsmændene er det fortalt, at de kom ud
til Island som Kristne, tildels endog ivrige Kristne; andre var
«blandede i Troen» og dyrkede for en Sikkerheds Skyld baade
Thor og Kristus; andre var fuldkomne Rationalister, atter andre
gammeldags konservative Hedninger og ivrige Blotmænd.2 Den
overveiende Mængde tilhørte nu vistnok Hedenskabet, og
ligeoverfor denne Overmagt kunde de faa og svage
Kristendoms-spirer ikke holde sig, saa at allerede de kristne Indvandreres
Sønner eller nærmeste Efterkommere faldt tilbage til sine Fædres
Tro, reiste Hov og blotede, og Landet var fuldkommen hedensk
i henved hundrede Aar.3 Men uden Betydning har dog denne
Islands «Urkristendom» ikke kunnet være; hvorvel de kristne
Landnaamsmænds Ætter faldt tilbage til Hedenskabet,
vedligeholdt dog i Begelen enkelte fra Kristendommen laante
Ceremonier eller Skikke sig hos dem, og dermed fulgte vel ogsaa
Forestillinger eller Ideer, som kunde virke stimulerende paa
Aandslivet.
Da saa dernæst den nye Religion atter fik Indpas paa Island,
blev Kampen mellem denne og den gamle Tro afgjort paa den
1 Jvfr. Maurer, Islands und Xorivegens Verkehr mit åem Süden vom 9. bis 13.
.lahrh. Höpfner & Zacher, Zeitschr. f. deutsclie Philologie, II. S. 440—468.
2 Maurer, Island, S. 28—29: «Die ersten Einwanderer .... eine wahre
Muster-karte der verschiedenartigsten Bekenntnisse.»
3 Landnåmab., V. 15 (Isl. Sög., I. 322).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
