Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen af en Iiigsadel i Danmark og Sverige
571
de nu hævet sig til Rang af en virkelig Repræsentation og kunde
træde sammen paa egen Haand1 og gribe selvstændigt ind i
Af-gjørelsen af offentlige Anliggender. Kongen havde desuden ved
Siden af sig sit Raad, der delte Statsstyreisen med ham. Dette
Raad var gaaet over til en fast Institution, og Antallet af dets
verdslige Medlemmer var bestemt til 12, der skulde tages blandt
Adelen. Det førte Navn af Rigets Raad, og Kongen var forpligtet
til at indhente dets Mening ved Afgjørelsen af alle vigtige
Regje-ringsspørgsmaal; han skulde, som det heder i Magnus Erikssons
Landslag, styre Riget med sit Raads Raad.
Saaledes var altsaa ogsaa i Sverige, — paa samme Maade som
i Danmark, om end ikke i samme Grad, — Kongedømmet bleven
inddraget i Adelens Interesse og gjort afhængigt af sine egne
Organer. Det var i begge Lande bleven svagt, men Staten var
bleven sterk. Den offentlige Myndighed, der engang havde været
samlet i Kongens Haand, var nu bleven fordelt paa mange og
derved tillige udvidet langt udover de Grænser, som tidligere
havde været opdragne om den. Staten var ikke blot
repræsenteret af Kongen, men tillige af hele den talrige Kreds af
Adelsmænd, hvis Magt hvilede paa de Privilegier, der var givne dem
som et Slags Løn for deres offentlige Tjeneste, og disse
Adelsmænd dannede Korporationer, der havde opnaaet Suverænitet og
gjaldt som Kongedømmet sideordnede; de eiede en stor Del af
Landet; en stor Del af det øvrige Folk var afhængig af dem eller
underordnet dem, og stedse flere blev det, saa at Staten gjennem
dem nærmede sig til at blive det fælles Grundlag, hvortil al Magt,
ethvert socialt Fortrin, enhver Rettighed i sidste Instans kunde
føres tilbage. Den stod ikke længer som noget for sig ligeoverfor
Stammen, — den ene repræsenteret af Kongen og hans Hird, den
anden af de frie Bønder og deres Høvdinger, den ene overordnet
den anden, men begge førende sin egen Eksistens —; den havde
gjort Høvdingerne og de dj’gtigste, livskraftigste Elementer af
Bondestanden til sine Organer eller Repræsentanter og derved
opløst alle de fra først af bestaaende selvstændige Samfundskredse
og optaget dem i sig.
Et helt forskjelligt Billede frembød den politiske Situation i
Norge ved Udgangen af de store Borgerkrige. Ogsaa her havde
vistnok Staten befæstet og udvidet sig Skridt for Skridt paa den
lokale Selvstyrelses Bekostning; men dens Omraade var dog her
fremdeles et skarpt begrænset; den var fremdeles repræsenteret
af Kongen alene; den vedblev fremdeles at gjælde som et Slags
privat Domæne, der gik i Arv i Kongeætten. Vi har i det fore-
1 Ssts.. /. S 62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
