Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">570
Den norske Historie
Kongen, saalænge endnu hin opfattedes som dennes Tjenerskab
og fandt sig i en saadan Rolle. Men det gik nu tilsidst i Sverige,
som det var gaaet i Danmark: eftersom Adelen vandt i Rigdom
ved sine Privilegier og dens Antal mangedobledes ved
Frälserust-tjenesten, frigjorde den sig fra det engere Forpligtelsesforhold,
hvorved den fra først af var løftet op; den blev fra et Tjenerskab
til en med Kongen sideordnet suveræn Magt i Staten og
Samfundet.
Vi ser denne Omskiftning af Forholdet allerede indtræde i
første Halvdel af det 14de Aarhundrede. Vel havde den svenske Adel
i dette Tidsrum ikke paa langt nær et saadant Vælde eller saa
udstrakte Privilegier som den danske; Grænsen mellem
Adelsmand eller Frälsemand og Bonde var ikke saa skarpt optrukken;
det var lettere for denne at hæve sig op til hins Stand, og
omvendt havde Frälset eller Skattefriheden bevaret mere af sin
oprindelige rent personlige Karakter.1 De svenske Rønder blev
langtfra i samme Grad som de danske kuede under Adelens
sociale og økonomiske Overlegenhed, og der var i Sverige bevaret
langt mere af den gamle Selvstyrelses Former. Alligevel var dog
nu ogsaa her de skattepligtige Rønder sunkne ned til at gjælde
som en blot Almue ligeoverfor Adelen; ifølge den i ældre Tider
sedvanlige Sammenblanding af privat og offentlig Ret opfattedes
den Omstændighed, at de maatte vde Skat og andre Paalæg til
Kronen af sine Jorder, medens Adelsmændene var frie herfor,
som et Vidnesbyrd om, at deres Eiendomsret ikke var saa god
eller saa uindskrænket som disses, at de stod paa Overgangen
mellem virkelige Selveiere, hvis Ret var et fuldkomment
Dominium, og Landbønder, der brugte Andenmands Jord og gav Leie
deraf.2 Frelset fik saaledes meget mere end en blot økonomisk
Betydning; det medførte en forhøiet social Anseelse, og der
sondredes allerede nu mellem de med Skattefrihed privilegerede og
de øvrige Bønder, som mellem «frie» og «ufrie».3 De gamle
Land-skabsthing, hvor enhver Bonde havde Bet til at møde, havde tabt
sin politiske Betydning, og Herredagene eller Rigsmøderne var
komne i deres Sted som Organ for den hos Folket hvilende
Suverænitet. Til disse Herredage indkaldtes vel i Regelen
Repræsentanter f’or Ronde- og Rorgerstanden, men stundom undlod man
ogsaa dette, og ialfald var det stadig de to høiere Stænder, Adel
og Geistlighed, hvem den alt afgjørende Stemme tilhørte.
Oprindelig blotte Raadsforsamlinger, som Kongen indkaldte efter
eget Forgodtbefindende, og hvor hans Vilje alene raadede, havde
1 Sordström, Svensk« Samhållsförf., I. S. 155.
" Ssts., I. S. 172 ff.
3 Ssts., I. S. 171.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
