Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen af en Iiigsadel i Danmark og Sverige
573
naturlig forbundne ligeoverfor geistlige og verdslige
Stormands-koterier. Modsætningen mellem den lokale Høvdingmagt og
Kongemagten blev ophævet og den sidste befriet for enhver
selvskreven Konkurrence eller Deltagelse i Landets Styrelse.
Sverre gav Lendermandsværdigheden bort til mange af de
lav-ættede Eventyrere, der havde fulgt ham under hans Kampe for
at opnaa Magten; disse kunde ikke tænke paa at indtage nogen
selvstændig Holdning, men maatte vedblive at søge sin Støtte hos
Kongen, hvem de skyldte alt, hvad de var. Selve de gamle
Storætter, hvem det var lykkets at hævde sig nogenlunde under de
mange Nederlag, der havde rammet Høvdingklassen, var dog ikke
længer, hvad de havde været; deres herskende Stilling var det
i Hovedsagen forbi med, og naar Kongen fremdeles forundte
dem den ydre Rang og Værdighed, som deres Forfædre op
gjennem Tiderne havde indtaget, saa var det ikke, fordi han maatte
sikre sig deres Troskab, eller fordi han havde deres Assistance
behov for at sætte sin Vilje igjennem. I Overensstemmelse
hermed kunde ogsaa Magnus Lagabøters Landslov fuldkommen
ophæve den halvt arvelige Karakter, som de ældre Love endnu
til-kjender Lendermandsværdigheden.1
Ifølge disse Love skulde Lendermanden i mange Tilfælde træde
hjælpende til, hvor Aarmanden ikke formaaede eller forsømte at
opfylde sin Skyldighed, eller det forudsattes, at Lendermanden
og den kongelige Ombudsmand skulde samvirke til Opnaaelsen
af visse offentlige Øiemed. Dette dobbelte Maskineri svarer til
en Tingenes Tilstand, da den fra Kongedømmet udgaaede
Styrelse endnu var saa svag, den lokale Selvstyrelses Organer
derimod saa sterke, at hin stadig maatte ty til disses Hjælp for at
gjennemføre sin Opgave. I Provinciallovene har det derfor sin
naturlige Plads. Naar derimod lignende Bestemmelser gjenfindes
i Magnus Lagabøters Landslov,2 synes de her kun at staa som
tomme Former, der er blevne optagne fra den ældre Lovgivning
ved en tankeløs Afkopiering og uden Hensyn paa noget praktisk
Behov.3 Kongen havde jo nu samlet al offentlig M\rndighed i sin
Haand. Hans Ombudsmænd var ikke længer private Tjenere,
der toges af Samfundets laveste Klasser, men Mænd af Stand,
hvis Stilling havde en helt igjennem offentlig Karakter og baade
indbragte Magt og Anseelse. Sysselmandens Autoritet var
saameget større end Aarmandens, at han umulig i samme Grad eller
paa samme Maade som denne kunde behøve nogen Assistance
for at opfylde de ham paahvilende Pligter, og Lendermanden paa
1 Se ovenfor S. 169 og 1ste Del, S. 136-37.
3 N. L. I. 1. III. 4. 18 o. s. v.
3 Aschehoug, Statsforf., S. 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
