Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">574
Den norske Historie
sin Side repræsenterede ikke længer en i Ætten nedarvet
uafhængig Magt, der var stor nok til, at den fra Kongedømmet
udgaaede Administration behøvede at tage noget Hensyn til den.
Lendermandsværdigheden var saaledes faktisk sunket ned til at
være en blot Titel, hvormed fulgte Forleninger af Krongodset,
men ingen særskilt politisk Rolle eller Betydning i det offentlige
Liv. Vilde en Lendermand opnaa virkelig Magt og Myndighed,
maatte han laane den fra Kongedømmet; han maatte træde i et
endnu nærmere Forhold til dette og overtage ligefrem dets
Ombud eller blive dets Sysselmand. Og det var saa langt fra, at
Lendermændene nu, som i gamle Dage, forsmaaede en saadan
Stilling, at de tvertimod ivrig efterstræbte den. Det blev gjængs
Skik, at Kongen overdrog sin Syssel i hver enkelt Landsdel til
en eller anden af de der hjemmehørende Lendermænd;1 ja, vi
møder allerede i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede Eksempler
paa, at Lendermænd, og det endog saadanne, der tilhørte de
gamle Storætter, overtog den kongelige Syssel i Landsdele, der
laa langt fjernede fra deres egne Hjembygder, — et Vidnesbyrd
om, at det var forbi med det patriarkalske Forhold, hvorpaa
deres Magt engang havde hvilet, og at de nu savnede
Betingelserne for at indtage en uafhængig Holdning ligeoverfor
Kongedømmet.
Alligevel var dog Lendermandsværdigheden fremdeles en liøit
anseet. Der hvilede en historisk Glans over den, som de
forandrede Forhold ikke saa snart kunde bringe til at blegne; der
knyttede sig politiske Traditioner til den, som vistnok ikke længer
kunde blive farlige, men som ialfald kunde holde Ærgjerrigheden
vaagen. Skjønt de Grunde, som engang havde gjort
Lendermandsværdigheden til en bestemt arvelig, nu var bortfaldne, synes det dog
fremdeles at have vedligeholdt sig som en Skik, at man lod de
Ætter beholde den, der engang havde opnaaet den, og disse kunde
da snart hæve sig til en vis Fornemhed, om deres Udspring end
var noksaa plebeiisk. Det gamle Aristokrati var i Tidens Løb mere
og mere smeltet sammen; alligevel stod dog fremdeles en og anden
Storæt tilbage, hvis Historie var saa gammel som selve Landets,
og hvis Magt engang havde været en suveræn, og det fulgte af
sig selv, at Hovederne for disse gjaldt fremfor nogen som
selvskrevne til at opnaa Lendermandsværdigheden. De nye Ætter,
som ved det af Sverre foretagne «Pairsschub» var blevne trængte
ind i denne Kreds, har vistnok, efter hvad der pleier at ske i
slige Tilfælde, stadig nærmet sig sine mere høibyrdige
Stands-fæller og søgt ved Egteskaber og andre Forbindelser med dem
1 Keyser, Retsforf., S. 210.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
