Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">578
Den norske Historie
hans Raadighed. Regjeringsherrerne viste den aabenbareste
Ringeagt ligeoverfor de kirkelige Straffedomme og besvarede
Erke-biskoppens Ranstraaler med at lyse ham og de ivrigste af hans
Tilhængere utlæge, og Udfaldet af Striden blev, at hele hans
Verk omstyrtedes, medens han selv døde i Landflygtighed, og at
Kirken atter og for bestandig maatte træde tilbage inden sine
gamle Grænser. Denne Seir for den verdslige Statsmyndighed,
der var saa fuldstændig, og som blev vundet i en saa kort Tid,
er nu først og fremst et Vidnesbyrd om, hvor langt det var fra,
at det Fodfæste, som den katholske Kirke havde vundet i
Folkestemningen, var istand til at bære nogen høitstræbende hierarkisk
Bygning. Men det er tillige af Stridens hele Gang øiensynligt, at
de ledende Mænd i Kongens Raad meget godt forstod at bruge
den Magt, der var falden dem ihænde, og at de kunde optræde
baade sterkt og dristigt.
Ogsaa i den nærmestfølgende Tid ser vi en og anden af de
Store at opnaa saamegen Magt og gjøre sig gjældende paa en
saadan Maade, at det minder om den Tid, da Lendermændene
var Konger i Landet, — saaledes Alf Erlingssøn og Audun
Hug-leikssøn. Man skimter i, hvad der er bekjendt om disse Mænds
Færd, en høitflvvende politisk Ærgjerrighed, en Selvraadighedens
Aand, der maaske har havt Sammenhæng med Traditionerne fra
Lendermandsaristokratiets Velmagtsperiode; begge hørte de
vistnok ogsaa til de gamle Storætter,1 hos hvem disse Traditioner
havde nærmest hjemme, og som var nærmest til at gjenoptage
dem, naar Ledigheden frembød sig. Men den selvstændige
Magtstilling, de for en Tid kunde indtage, viste sig dog at være et
blot Skin; de havde hævet sig ved Hoffets Gunst og formaaede
ikke at holde sig længer, saasnart denne blev dem unddraget,
fordi de savnede Sympathier hos Folket og heller ikke fandt
nogen virksom Støtte hos sine egne Standsfeller. Med andre
Ord: Traditionerne fra Ættearistokratiets Velmagtsperiode kunde
endnu bidrage til, at en enkelt mere end sedvanlig energisk,
ærgjerrig eller af Lykken begunstiget Stormand prøvede paa at
indtage en udfordrende Holdning ligeoverfor Kongedømmet; men
de var ikke sterke nok til at skabe et Parti eller en selvstændig
Politik. Alene under Formynderstyrelsen efter Magnus
Lagabøters Død ser vi Stormændene staa enigt sammen og forfølge
med Klarhed og Styrke Gjennemførelsen af et bestemt politisk
Program. Men dette Program var Kongedømmets og ikke noget
for dem eiendommeligt; det var Sverres politiske Grundsætninger
og ikke hans Modstanderes, af hvilke Formynderstyrelsens Med-
1 Alf Erlingssøn var, som bekjendt, en Søstersønssøn af Hertug Skule. Audun
Hugleikssøn kaldes en Frænde af Kongerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
