Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen af en Iiigsadel i Danmark og Sverige
581
væsen. Og i Virkeligheden var det heller ikke stort andet, der
skete.1 Lendermandsværdigheden synes vistnok, saalænge den
bestod, at have havt et Slags arvelig Karakter og at have
medført et Krav paa at være Medlem af Kongens Raad og at deltage
i Formynderstyrelsen; men denne Arvelighed hvilede, efter hvad
der i det foregaaende er bleven udviklet, nu kun paa rent ydre,
konventionelle Hensyn, hvilke Kongen kunde sætte sig udover,
uden at han behøvede at frygte for, at han derved vilde berede
sig nogensomhelst alvorlig Vanskelighed; han kunde lade være at
bortgive Værdigheden, om det behagede ham, eller han kunde
give den til hvem han vilde. Det var altsaa fuldkommen
overflødigt at forordne dens Ophævelse, og havde en saadan
Forordning ikke været overflødig, vilde den have været magtesløs.
Vi føres tilbage til Sverres Seir som det afgjørende
Vendepunkt. Naar vi efter denne Tid ser det gamle Aristokrati
tilsyneladende at hæve sig paanyt og at gjenoptage sin Rolle i det
offentlige Liv, saa er det ogsaa kun tilsyneladende. Det er tildels de
gamle Former, men der staar ikke længer nogen virkelig Magt
bagved dem; det er tildels de gamle Ætter, men deres Stilling var
bleven en helt anden. Hvor stor Lendermændenes sociale Anseelse
end fremdeles kunde være, saa var de dog nu i politisk Henseende
intet andet end Kongens Repræsentanter; det var alene Forholdet
til ham, der gav dem Plads og Betydning inden det offentlige Liv.
Hvad Haakon, den Femte ophævede, var kun et Navn;
Tingen, hvortil dette Navn havde svaret, var allerede forud
ophævet; et Aristokrati i Ordets gamle Mening, et saadant, der
hvilede paa en af Kongedømmet uafhængig Basis, havde ophørt at
eksistere, da Sverres Æt blev anerkjendt som den legitime og
hans Principer blev raadende hos alle, endog hos Ætlingerne af
hans mest uforsonlige Modstandere.
Dermed synes da atter Grunden at være ryddet for
aristokratiske Nydannelser. Det kunde s3rnes, som at ialfald fra nu af,
fra Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, en Udvikling kunde
foregaa i Norge, — svarende til den, der allerede forud var
begyndt i de to andre skandinaviske Lande, — hvorved en ny Adel
fremstod, der havde sin Rod i Konge- eller Statstjenesten, som
voksede med Staten, og hvis stigende politiske og sociale Vælde
tillige var en Udvidelse af dennes Omraade, — som hævede sig til
en selvstændig Repræsentation for Nationaliteten og gav denne
Styrke og Sammenhæng, medens den indskrænkede og svækkede
1 Raade Keyser (Retsforfatn. S. 118-19) og Munch (N. F. H., IV. 2. S. 490—
91) tillægger denne Kong Haakons Foranstaltning en overdreven Vegt, idet de
betegner den som «epokegjørende» eller «betydningsfuld», — «et Dødsstød for det
gamle Ættearistokrati», — «en Begivenhed, der greb dybt ind i Rigets statsretlige
og sociale Forhold», o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
