- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Første bind. Mit Barndomshjem. Udsigt over den norske Historie 1-2 /
584

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.">584

Den norske Historie

herefter helt og holdent tilfaldt at «rette og forbedre» Loven;
men selvfølgelig udøvede han i Regelen denne Myndighed efter
Samraad med «gode Mænd». Havde det allerede forud jævnlig
hændt, at han sammenkaldte sin Hird og sine Lendermænd til
Raadslagning, hvor det gjaldt at gjennemføre Reformer i
Lovgivningen eller træffe andre Forføininger af en mere indgribende
Art, maatte det ske saameget oftere nu, da han var bleven
ene-raadig over Styrelsen og Folket havde draget sig tilbage fra
næsten enhver Deltagelse i det offentlige Liv. Disse Rigsmøder
havde kun en raadgivende Karakter og var ifølge sit oprindelige
Væsen fuldkommen afhængige af Kongens Vilje; men en Adgang
var dog dermed aabnet for de haandgangne Mænd til at indvirke
paa Styrelsen, som, naar deres Magt og Antal voksede, let syntes
at kunne gaa over til en selvskreven Ret.

Efter Lendermandsværdighedens Afskaffelse i 1308 kom
Ridderværdigheden i dens Sted som den fornemste verdslige Titel. Denne
Titel var, som ovenfor nævnt, i 1277 bleven tilstaaet de forud
saakaldte Skutilsvende, den første Klasse inden Hirden i dette Ords
snevrere Bemerkelse,1 og det blev nu dernæst Skik, at de
lavere-staaende Hirdklasser sammenfattedes under Benævnelsen af
Væbnere eller Svende. Det var de samme adelige eller militære Titler,
der allerede forud efter tysk Mønster var blevne gjængse i
Danmark og Sverige, og Norge frembød saaledes nu, — i Begyndelsen
af det fjortende Aarhundrede, — en i det ydre meget nær
Overensstemmelse med de to andre skandinaviske Lande i Hensyn
paa Forfatning og politiske Institutioner, medens der et
Aarhundrede forud havde bestaaet en saa iøinefaldende Forskjel. I alle
tre Lande syntes nu ingen anden social Distinktion, ingen anden
Bangsforskjel at være til end en saadan, der helt og holdent
beroede paa det nærmere Forhold til Kongedømmet, ingen anden
politisk Magt end den, der tildeltes af dette, eller som ialfald i
sin Oprindelse kunde føres tilbage til denne Kilde. I alle tre
Lande blev Hirden udvidet, saa at den udbredte sine Arme over
det hele Folk, og vi ser overalt dens Medlemmer optræde
overmodigt ligeoverfor Udenforstaaende, medens de slutter sig
indbyrdes nær sammen. I alle tre Lande møder vi de samme Titler,
de samme Privilegier. I Norge som i Danmark og Sverige styrer
Kongen Landet i Forening med sine haandgangne Mænd eller ved
Hjælp af dem. Han udvælger blandt dem sine stadige Raadgivere,
der danner et fast Kollegium og kaldes Rigets Raad, og naar det
gjælder vigtigere Foranstaltninger, indkalder han ogsaa til Raad-

1 Fraregnet Lendermændene, der regnedes for at høre til Hirden i videre
Forstand, forsaavidt som de tog Plads blandt dennes Høvdinger (Hirdstjorer), naar
de var tilstede hos Kongen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/1/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free