Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen af en Iiigsadel i Danmark og Sverige
583
eller ved Kongens umiddelbare Forføining.1 Vi hører om, at de
haandgangne Mænd, i Tillid til den Støtte, de havde hos sine
Standsfæller, og den Anseelse, som Forholdet til Kongen gav dem,
viste sig overmodige og selvraadige og gjorde sig skyldige i
allehaande Overgreb; det siges, at de ikke vilde betale sin Gjæld eller
bøde for sine Misgjerninger,2 at de «tager sig Svende og lader dem
love sig Tro og sværge sig Eder som Konger eller andre
Høvdinger, hvoraf er kommet megen Ulydighed og Lovovertrædelse,
gode og rolige Mænd til Ulempe», at «disse Svende sidder hjemme
i Stæder eller Bygder, yder Kongen og Kronen ingen Skyldighed
og vil ei svare nogen Mand Lov for sine Forseelser, men truer
altid med sin Husbonde», og at de, «naar der reiser sig nogen
Ugjerningsflok i Landet, er de første til at slaa sig til denne, for
at rane og røve Thegnerne, saaledes som det nu oftere har hændt».3
Vi ser en lignende Omdannelse og Udvidelse af Hirden at
foregaa i Norge som i Sverige og Danmark, hvorved den gik over til
at blive en Slags staaende Hær, et helt Samfund, der talte
Medlemmer snart sagt i hver Bygd, idet den Skik synes at være
bleven mere og mere almindelig, at de «bedste Bønder», de mest
velstaaende, liøibyrdige eller ansete Mænd rundt om i Landet
optoges i det haandgangne Forhold, uden at de derfor
forpligtedes til personlig at følge Kongen eller gjøre Tjeneste ved hans
Hof, men kun til at yde hans Embedsmænd den Hjælp, de kunde
behøve, til at støtte og styrke hans Vilje og paase, at hans
Befalinger overalt blev efterlevede.4 Denne Udvidelse af Hirden skete
saaledes i Kongedømmets Interesse og forøgede dets Magt ved at
forøge Antallet af dets Redskaber; men, idet Hirden saaledes
indlemmede i sig alle de mere fremragende Elementer i Samfundet,
kunde den saameget lettere gaa over til at blive en egen Klasse,
der tilsidst endte med at repræsentere og regjere Landet i eget
Navn. I Norge som i Danmark og Sverige ser vi Forsamlinger
af Kongedømmets haandgangne Mænd eller Tjenere, — de
saakaldte Bigsmøder eller Høvdingmøder, — at blive hyppigere5 og
at spille en mere iøinefaldende politisk Rolle, medens Thingene
synker ned til at blive blotte Domstole. Selve den Omstændighed,
at Loven var bleven én for det hele Land, medførte, — som før
omtalt, — at de provincielle Forsamlinger maatte tabe endog det
ydre Skin af en legislatorisk Karakter. Det var Kongen, hvem det
1 Munch, N. F. IL, 2den Hovedafd., I. S. 413 ff.
2 Norges gl. Love, III. S. 67. (Rb. af 1303.)
3 Ssts. III. 160 (Rb. af 1332.) De her hrugte Udtryk synes vistnok at være
overdrevne, men maa dog indeholde nogen Sandhed. Jvfr. Munch, N. F. H.,
2den Hovedafd., I. S. 126 -27., ssts. IV 2. S. 269, 376-78, 484-86 o. fl. St.
* Se Munch, X. F. IL, 2den Hovedafd., I. S. 413 ff., 869.
5 Munch, N. F. II., IV. I. S. 502-3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
