Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">88
Den norske Historie
Forhold slappedes, at dets oprindelige Karakter af et rent per
sonligt Tjenerforhold fordunkledes i den almene Bevidsthed,
at Herremænd, Frälsemænd, Embedsmænd mere og mere kom
til at gjælde som Statens Bepræsentanter og ikke blot Kongens.
Denne Overgang i Opfatningen kunde uden Vanskeligbed foregaa
i Danmark og Sverige, hvor Kongedømmets Udvikling havde
været en jævnere, hvor det ikke Skridt for Skridt liavde maattet
erobre sin Plads ligeoverfor en Kreds af suveræne Høvdingætter,
og hvor følgelig Grænserne for dets Myndighed var og vedblev
at være mere flydende. Begreberne om Ståt og Kongedømme
kunde her udsondre sig fra hinanden, og hin kunde i den
almindelige Opfatning overordnes dette; Kongens Myndighed var en
omfattende, — en mere omfattende end den, der tilkom den
norske Konge, — men han øvede den ikke ifølge en ham eller hans
Æt tilkommende ubetinget Ret; den forestilledes at være ham
overdragen, og der kunde følgelig være Tale om at kontrolere
ham og dele Magten med ham. Indenfor det ubestemte og
ubestemmelige Omraade, som aabnedes ved Forestillingen om en
almindelig Statsautoritet, uafhængig af, overordnet over enhver den
enkelte tilkommende Bet, var der Plads for selvstændige, med
Kongedømmet sideordnede Institutioner, og idet denne
Statsautoritet opfattedes som den fælles Kilde baade for Kongens egen og for
hans Baadgiveres og Tjeneres Myndighed, kunde disse sidste hæve
sig til et Aristokrati, der omsider regjerede i sit eget Navn, og
hvis politiske Vælde igjen blev den sikre Grund for dets sociale
og økonomiske. En saadan Udvikling maatte derimod stanses
som ved en uoverstigelig Mur ved de Grundsætninger om
Kongedømmets Væsen, der havde gjort sig gjældende i Norge, og som
navnlig ved Sverres Seir var blevne ophøiede til den norske
Statsrets Begyndelse og Ende. Vistnok ser vi ogsaa i Norge de
kongelige Ombud stige i Anseelse; Sysselmændene var ikke, som
Aar-mændene, blot private Tjenere, men havde Rang som virkelig
offentlige Funktionærer og omtales i Magnus Lagabøters Landslov
endog ligefrem som Lovens Repræsentanter.1 Vistnok synes ogsaa
i Norge en lignende Tendens at have gjort sig gjældende som i
Danmark og Sverige, forsaavidt som de af Kongen uddelte
Værdigheder og Privilegier, skjønt de efter Loven og efter sit
oprindelige Væsen var rent personlige, alligevel gik over til at blive
faktisk arvelige, saa at en Hirdmands eller endog en Sysselmands
Søn ansaaes forat have et Kravpaaatopnaa Stillingen efter sin Fader.2
1 N. L , IV. 6.
2 I Retterboten iaf 1308 heder det: «Ef f>eir (d. e. Sysselmændene) finnaz
lægliga ok linliga fram hafa farit wid almugan, [>a skolu Jieir halida syslum sinum
medan Jieir lifa; nærrmeirr skulu ok {jeirra synir wera sva framt sem f>eir brjota
æigi wid konungdominu ok waara f>egna.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
