- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Første bind. Mit Barndomshjem. Udsigt over den norske Historie 1-2 /
596

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

59(5

Den norske Historie

stokratiske af de tre skandinaviske Lande, saa kom det deraf, at
det tidligere havde været det mest aristokratiske, — fuldkommen
stadfæstet.

Men denne Sætning vil igjen sige det samme, som at
Henvisningen af Norges historiske og politiske Liv, som vi iagttager siden hint
Tidspunkt, staar i en indre og nødvendig Sammenhæng med den
sterke Udfoldelse af Folkets Kræfter i det forudgaaende
Tidsafsnit, — at, naar Norge laa under i den Yæddekamp mellem de
skandinaviske Folk, der aabnedes ved den politiske Forening,
naar det sakkede agterud for Danmark og Sverige i Tilegnelsen
af det europæiske Kulturliv og tilsidst neppe nok formaaede at
sutenere en selvstændig politisk og national Eksistens: saa laa
Grunden hertil for en væsentlig Del i de samme Forhold, som
havde bevirket, at Norge i den forudgaaende Periode havde
indtaget den fremste Plads, at dets historiske Liv i denne Periode
havde frembudt voldsommere Brydninger, skarpere Modsætninger,
mere sterktprægede Personligheder end Danmarks og Sveriges,
at det havde taget livligere Del i de europæiske
Literaturbevæ-gelser, og at det ogsaa i ydre Kraft havde kunnet hamle op med
Naborigerne eller endog vise sig dem overlegen, skjønt det ganske
vist i Folkemængde stod langt tilbage for dem.

Den privilegerede Herrestand, der udviklede sig i Danmark
og Sverige i Løbet af det tolvte og trettende Aarhundrede, var
gjennem lange Tider Bæreren af disse Landes Stats- og Aandsliv.
I Hensyn paa Oprindelse og Karakter stemte den paa det
nærmeste overens med den Adel, som hos de sydgermaniske Folk, i
.Frankrige, Tyskland, England, dannede Overgangen fra Oldtidens
Stamme-Konføderationer til de moderne nationale Enhedsstater.
Den blev derfor det naturlige Mellemled mellem de skandinaviske
Lande og det øvrige Europa, særlig Tyskland, som i
Valdemarernes Periode, ved Danmarks politiske Erhvervelser paa tysk Grund,
opnaaede en alt overvældende Indflydelse paa dette Land, og
hvorfra Middelalderens romantiske Digtning i nye Udviklingsformer
strømmede ind over Norden. Den formaaede ifølge sin Stilling
mellem Konge og Folk at opretholde et offentligt Liv, efterat
Styrelse og Statsvæsen forlængst var voksede ud over de menige
Bønders Synskreds; dens Privilegier beroede paa dens politiske
Indflydelse; derfor holdt den sammen og sørgede for at sikre sin
Deltagelse i de offentlige Anliggender; den var ved sine
nærmestliggende økonomiske Interesser dreven til at repræsentere Staten
og give denne Styrke og Sammenhold; dens Korporationsaand gav
Erstatning for Stammeaanden, hvis Organer var udslidte, og
fremkaldte ved Modsætningen lignende Tendenser ogsaa hos andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/1/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free