Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen af en Iiigsadel i Danmark og Sverige
595
svogrede med dem eller stammet fra dem gjennem Sidelinjer, og
at denne Sammenhæng har været en Hovedstøtte for deres Magt
og Anseelse.1 Det var, med andre Ord, fremdeles den samme
Rod, hvorfra det aristokratiske Væsen i Norge hentede sin
væsentligste Næring i det 14de og 15de Aarhundrede, som i den
forudgaaende Periode af vor Historie; det var de samme Kilder, som
vedblev at flyde, stadig mattere, stadig mere sparsomt, medens de
nye Kilder, der syntes at være aabnede, ikke rigtig formaaede at
trænge igjennem.
Man kunde, ved Siden af hvad der i det foregaaende er bleven
fremhævet til Forklaring af, at en Tjenstadel ikke vilde slaa Rod
i Norge, ogsaa pege paa andre Forhold som medvirkende i samme
Retning. Man kunde nævne, at Landets naturlige Beskaffenhed,
— de store Afstande mellem Bygderne, — hindrede saadanne
Sammenkomster af de haandgangne Mænd som dem, hvorved i
Nabolandene Korpojrationsaanden hos disse og derigjennem ogsaa
deres politiske Indflydelse blev udviklet; — fremdeles at ifølge
Norges Beliggenhed Rytteriet aldrig kunde komme til at spilleen
saa fremtrædende Rolle i dette Lands Forsvarsvæsen som i
Danmarks og Sveriges,2 og at saaledes de ydre Grunde, som i disse
Lande bidrog til at give Privilegievæsenet og derigjennem den
nyere Adel et saa stort Opsving, for Norges Vedkommende aldeles
ikke eller dog kun i en meget ringere Grad kunde gjøre sig
gjældende. Men det er de indre og ikke de ydre Grunde, hvorpaa
Hovedvegten bør lægges, naar det gjælder at forklare almene eller
vidtrækkende historiske Fænomener; det væsentlige er og bliver
altsaa dog de i det foregaaende paapegede, i Opinionen og den
sociale og politiske Forfatning liggende Hindringer mod Dannelsen
af en Tjenstadel i Norge lig den, der blev herskende Stand i
Naborigerne. Og disse Hindringer kan, som vi har seet, alle føres
tilbage til det samme Grundforhold: Tilværelsen åf et gammelt,
paa en helt anden Basis hvilende Aristokrati. Vi har fundet den
forud opstillede Sætning: — at, naar Norge i Unionsperioden eller
siden det fjortende Aarhundredes Begyndelse var det mindst ari-
1 Munch finder, X. F. II., 2den Hovedafd., I. S’. 908, Grund til at formode, at
.Etterne Holt og Stumpe, der hørte til de anseeligste i Norge i denne Periode, paa
en eller anden Maade har stammet fra Jarlen Orm Eilivssøn og Finn Arnessøn.
— Med Giske- og Bjarkø-Ætten, gjennem lange Tider den fornemste
Repræsentant for det gamle Lendermandsaristokrati, der døde ud i Mandslinjen med
Erling Yidkunnssan († 1355), stod saamange af de siden fremtrædende adelige
Familier i Forbindelse gjennem Sidelinjer, at man næsten kunde sige, at denne Æts
Rigdomme og Anseelse var det egentlige Grundfond, hvorpaa den senere norske
Adel levede.
2 Ryttertjeneste blev indført i det søndenfjeldske Norge i 1370 istedetfor Leding
tilsøs, uden at sa’ttes i Forbindelse med Skattefrihed eller andre Privilegier.
Munch, X. F. II., 2den Hovedafd., /. S. 811-13, 828.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
