- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Andet bind. Udsigt over den norske Historie 3-4 /
7

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I. HANSEATERNES HANDELSHERREDØMME OG
DEN STORE MANDEDØD.

Det er noksom kjendt, hvorledes man engang forestillede sig,
at Norges politiske og nationale Vanmagt i Unionsperioden
havde sin Hovedgrund i Ulykker, der rammede Folket udenfra,
og som medførte eller troedes at have medført en sterk
Tilbagegang i materiel Henseende. Man henviste til Landets Affolkning
ved den store Mandedød og de følgende Pestsygdomme, til
Udbredelsen af Hanseaternes Handelsaag, Ophøret af Norges
selvstændige Handel og Skibsfart.

Herved er nu straks at merke, at de samme Ulykker jo ogsaa
rammede Sverige og Danmark, uden for disse Landes
Vedkommende at drage efter sig en tilsvarende Virkning. Man har ment,
at Norge rammedes saameget haardere end Danmark og Sverige.
Men dette er, forsaavidt angaar Affolkningen ved den store
Mandedød og de forudgaaende og efterfølgende Pestsygdomme, en
ubevislig og endog paa Forhaand usandsynlig Paastand. Naar Mandedøden
synes at spille en større Rolle i den norske Folketradition end i
den svenske og danske, da maa Grunden dertil søges, ikke deri,
at den rasede saameget værre i Norge end i Nabolandene, men
snarere deri, at Norges Historie i den nærmest følgende Tid blev
saameget fattigere end Danmarks og Sveriges og gav Traditionen
saameget mindre nyt Stof. Ifølge en Opgift i de islandske Annaler1
skal Mandedøden have bortrevet to Trediedele af Norges
Folkemængde; men man har for Sveriges og Danmarks Vedkommende
gamle Efterretninger, der nævner ligesaa høie eller endnu høiere
Tal, og om alle disse Talopgifter gjælder det, at de ikke kan
ansees for at være endog blot tilnærmelsesvis paalidelige. En sikrere
Kilde til Oplysning om den ved Mandedøden forvoldte Nedgang
i de skandinaviske Landes Folkemængde har man i Regnskaberne
over Peterspengen eller Rumaskatten. Af disse Regnskaber synes
det at fremgaa, at Norge ikke har tabt to Trediedele, men i det
bøiste én Trediedel af sin Befolkning, og af de samme Regnskaber

1 Isl. Annal. S. 278.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/2/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free