Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Den norske Historie
svnes det videre at fremgaa, at Sveriges Folketab har været, stik
imod den gjængse Forestilling, ikke ubetydeligt større end Norges.1
For Danmarks Vedkommende giver denne Kilde ingen Oplysning.
Men det er jo Regel, at Epidemier raser saa meget værre, jo
tættere et Land er bebygget, saa det maa paa Forhaand svnes
rimeligt, at Danmarks Folketab ikke har været mindre end
Nabolandenes. Efter den store Mandedød 1349—1350 fulgte «Barnedøden»
i 1360 og i 1371 atter en «stor Mandedød og Drepsot». For denne
sidste synes Danmark og Sverige at være gaaet fri, medens den
for haardt afsted i Norge. Til Gjengjæld blev Danmark og
Sverige forud for den store Mandedød rammet af liere pestagtige
Sygdomme, i Aarene 1305, 1338, 1345,2 for hvilke Norge synes at
have været forskaanet, saa dette Land i det hele neppe kan have
lidt mere end Nabolandene ved de Farsotter, hvorved det
fjortende Aarhundrede er udmerket paa en saa forfærdelig Maade i
den europæiske Menneskeheds Historie.
Derimod synes der fuld Føie til at tro, at det
Handelsherre-dømme, som Hanseaterne i det samme Aarhundrede tilegnede sig
over de skandinaviske Higer, har rammet Norge paa den
føleligste Maade. Norge trængte i høiere Grad end Danmark og
Sverige Tilførsel fra Udlandet og havde i denne Tidsalder flere
og mere værdifulde Udførselsprodukter. Norges aktive Handel
og Skibsfart paa fremmede Lande har udentvivl ogsaa i Tiden
før det 14de Aarhundrede havt et meget større Omfang end enten
Danmarks eller Sveriges. Af Sagaerne og de gamle norske Love
sees, at norske Kjøbmænd pleiede i det Ilte, 12te og 13de
Aarhundrede drage i Handelsfærd til Island, Grønland, Færøerne,
Orknø, Hjaltland, Skotland, Irland, England, Danmark, Sverige,
Tyskland, Gardarike.3 I udenlandske historiske Kilder fra dette
Tidsrum, — engelske, tyske, nederlandske, — omtales norske
Kjøbmænd og Handelsskibe hyppig og hyppigere end danske
eller svenske.4 Samtidig blev Norges vigtigste Byer gjæstet af
mange fremmede Kjøbmænd fra forskjellige Lande. I Skriftet
«Profeetio Danorum in terram sanctam» fra Slutningen af det 12te
Aarhundrede fortælles om Bergen, at man der kunde se en Mængde
1 Se min Afhandl, om Folkemængdens Bevægelse o. s. v. i Norsk hist. Tidsskr.
2. Række, 3. Bind. O. Montelius i Forseli och Wirsén, Svensk Tidsskr. f. Literatur
och Polit. 1870.
2 Efterretninger herom findes samlet hos A. L. Faye, «Den sorte Død i det 14de
Aarhundrede», Kristiania 1880.
3 Nyere liißav IX. 6. (Norg. gl. Love II. 276-11). Munch, N. Folks Hist. II.
361, 1015.
4 Ordericus Vitalis, Hist. eccles. — Wilhelm af Malmesbury, De gestis pontificum.
— Hansisches Urkundenbuch I. 5—6. No. 33, No. 169, No. 223, No. 221, No. 146.
— Iiynieri Foedera I. 1, p. 149, 480. — Jvfr. Sartorius, Gesch. d. hans. Bundes
I. 294—95. — Lappenberg, Gesch. d. hans. Stahlliofes zu London, S. 5 og A. 5.,
S. 9-10, 31-40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
