Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hanseaternes Handelsherredømme og den store Mandedød
25
Periode. De tilhørte et Samfund, hvor Adelskab og alt, hvad
dertil hører, var langt videre udviklet end nogetsteds i
Skandinavien. De maatte derfor staa sorn et Slags Mønstermænd for
sine Standsfeller længere nordpaa, der vistnok i Regelen holdt
det for en Hæder at knytte Frændskabsbaand med dem, medens
de tillige ofte blev foretrukne fremfor de indenlandske Stormænd
i Hof- eller Statstjenesten, idet Kongerne ansaa dem for dygtigere
eller paalideligere eller mere skikkede til at give deres Omgivelser
den rette Glans.
En uafbrudt Strøm af tysk Adel gik paa denne Maade
nordover i sidste Halvdel af det 13de og gjennem hele det 14de
Aarhundrede. Som naturligt, blev Danmark det af de skandinaviske
Lande, hvorhen Strømmen kom først, og hvor den naaede det
ujævnførlig største Omfang. Man ved, hvorledes i første Halvdel
af det 14de Aarhundrede holsteinske og andre tyske Herrer fik
Stykke efter Stykke af Landet i sin Magt, saa Danmark tilsidst
syntes nær ved at skulle helt udslettes af Rigernes Tal og dansk
Nationalitet syntes nær ved at skulle blive kvalt under
Fremmed-vældet. En Reaktion herimod indtraadte vistnok ved Midten af
Aarhundredet: Riget blev atter samlet under en Fyrste af den
gamle danske Kongeæt. Men Reaktionen rak ikke videre end til
de rent ydre statsretlige Forhold; Riget blev gjenreist, men ikke
Nationaliteten. Tysk Adel vedblev at strømme ind og vedblev at
øve en dominerende Indflydelse. Selve Rigets Gjenopretter, Kong
Valdemar Atterdag, udførte sit Verk hovedsagelig ved Hjælp af
tyske Leietropper og vedblev gjennem hele sin Styrelse at søge
sin fornemste Støtte hos indflyttede tyske Adelsætter.1 Danmarks
farligste Fiende, de holsteinske Grever, maatte vel afstaa fra
Tanken om at lægge det hele Rige under sig; men Slesvig havde
de til Gjengjæld faaet et saa godt Tag i gjennem den holsteinske
Adels Udbredelse i dette Landskab, at det ikke kunde lykkes at rive
det fra dem igjen, og Jylland syntes paa god Vei til at falde i
deres Klør ved det samme Middel.2 Over hele Landet vandt
tyske Skikke og Retssedvaner stadig mere Indgang, og tysk Sprog
begyndte allerede at blive et Slags Modesprog og at bruges af
Landets egne Børn ved offentlige Forhandlinger.3
Til Sverige naaede Strømmen omkring Midten af det 14de
Aarhundrede. Kong Magnas Eriksson og hans Søn Erik tog
jævnlig tyske Krigere i sin Sold. Hans Eftermand paa Sveriges
1 Schäfer, Die Hanseslädte etc. S. 178—79. Dansk hist. Tidsskr. 5. Række, III.
S. 301—302. (Kr. Erslev, Anmeldelse af Reinhardts Valdemar Atterdag.)
2 Munch, N. F. H. 2. Afd. I. S. 794-95.
3 N. M. Petersen, Bidrag til den danske Lit. Hist. 2. Udg. I. S. 72. — Kr. Erslev,
Dronning Margrethe og Kalmarunionen, S. 271—72.
3 —Sars: Samlede Verker. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
