Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Den norske Historie
almindeligvis tog Borgerskab i de Byer, i hvilke de nedsalte sig,
og levede under svensk Ret og efter svenske Love lige med de
indfødte Bymænd.1 Men at de, til Trods herfor, fastholdt sin
Nationalitet med stor Styrke og gjorde den gjældende i meget vid
Udstrækning paa den svenske Nationalitets Bekostning, derom
vidner den Bestemmelse, som fra Visbys Stadsret blev optagen i
Magnus Erikssons almindelige Bylov og længe stod ved Magt,
hvorefter Halvparten af Raadsmedlemmerne i de svenske Byer
skulde være Tyskere; derom vidner særlig Stockholms Historie i
det 14de og l.">de Aarhundrede, hvor de tyske Borgere, skjønt de
ganske vist udgjorde et Mindretal, alligevel optraadte paa den
overmodigste Maade og tilrev sig alle indflydelsesrige eller
fordelagtige Stillinger, saa det blev sagt, at der ikke stod andet tilbage
for indfødte Svensker end at blive Skarprettere eller Gravere.
Herved er nu desuden at merke, at den Indgang, som tysk
Nationalitet vandt i de skandinaviske Byer, bare var et Led af
en mere omfattende Bevægelse. Adelen i de tyske
Østersølandskaber spillede paa det militære og politiske Omraade en
lignende Rolle ligeoverfor de skandinaviske Folk som Hanseaterne
paa det kommercielle. I disse Landskaber var Bondestanden
fordetmeste af vendisk Herkomst, Adelen derimod fordetmeste
tysk, — en herskende Race med al den Haardhed og Kraft, som
en saadan behøver for at hævde sin Stilling. Medens Bønderne
holdtes under et strengt Aag, førte de talrige Adelsslegter paa
sine befæstede Borge et vildt Krigerliv som Landeveisrøvere eller
i uafladelige indbyrdes Feider. Hos dem og deres Leiesvende
fandtes derfor en Stridbarhed og en Færdighed i Vaabenbrug,
som gik langt udover, hvad der i denne Periode kunde opdrives
hos de skandinaviske Folk.2 Det blev allerede imod Slutningen
af det 13de Aarhundrede Skik, at skandinaviske Fyrster
togtyskeKri-gere i sin Sold, og gjennem hele det 14de Aarhundrede udgjorde
dette fremmede Element Kjernen af de Hære, der blev stillede i
Marken baade fra svensk og dansk Side.3 Mange af de tyske
Adelsmænd, der lod sig hverve med sine Folk af en skandinavisk
Konge for et eller andet Foretagende, blev værende i Landet.
Man havde ikke altid rede Penge at betale dem med, og saa gav
man dem istedet Slotte og Landskaber i Forlening eller til Pant.
Andre naaede ad andre Veie frem til faste og indflydelsesrige
Stillinger. Holsteinske, meklenburgske, pommerske Adelsmænd
havde let ved at gjøre Karriere i de skandinaviske Lande i denne
1 Schäfer, Die Hansestädte etc. S. 278—79. — Sartorius-Lappenberg, I. S. 161—162.
2 Styffe, Bidrag till Skandinaviens Hist. I. Indl. S. IV.
3 Styffe, l. c. I. S. LI. Schäfer, Die Hansestädte, S. 178-79. Suhm, Historie af
Danmark, XIII. S. 251 o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
