Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(27
og burde have blevet: den varige Grundvold for de skandinaviske
Folks senere Udvikling. Man har villet have den opfattet som
et Udslag af den nordiske Folkeaand, — bygget i sin inderste
Grund paa de skandinaviske Folks Følelse af national
Samhørighed, Erkjendelsen af, at de ved at slutte sig sammen til en
politisk Enhed vilde opnaa større Styrke, bedre Vilkaar for sin
Udvikling, end ved at være «spaltet i trende sygnende Skud». Man
har villet have den opfattet som en ny, høiere Organisation, der
stod i et lignende Forhold til de skandinaviske Riger, som det,
hvori disse stod til Fylkerne eller Landskaberne, af hvilke de
var dannede, — bestemt ifølge sit Væsen til at seire over Rigerne,
paa samme Maade som Rigsenheden havde været bestemt til at
seire over Stammesplittelsen. Det skulde være fuldt beføiet at
tale om Unionens store Tanke: om end Tilfældet hjalp til ved
dens Istandbringelse, var den i Hovedsagen fremgaaet af en indre
Vækst, forberedt gjennem hele den forudgaaende Udvikling; den
var i sig selv et stort Fremskridt, en god Begyndelse til at
realisere en Idé, som har varig Gyldighed og svarer til et
dybtliggende Rehov hos de skandinaviske Folk. Ulykken var bare, at
det blev med Begyndelsen, at det store Verk ikke blev fortsat i
den Aand, hvori det blev grundlagt, — at Unionen blev
repræsenteret af udenlandske Konger, der savnede Forstaaelse af den
Tanke, som det skulde have været deres Opgave at
gjennemføre.
Denne Opfatning, hvorved man har søgt at give den
skandinaviske Enhedstanke historisk Begrundelse, er selv intet andet
end en Gjenklang af de Nutidsrøster, som den skulde tjene til at
støtte. Den er anvendt Skandinavisme, ikke Historie. Den
udtrykker, hvad Unionens Væsen og Vilkaar burde have været, fra
et moderne skandinavistisk Synspunkt seet, ikke hvad de
virkelig var.
Man vil allerede, ved at stille sig for Øie Hoveddragene i den
Periodes aandige Fysiognomi, i hvilken Unionen blev til, faa et
Indtryk af, hvor lidet Talemaaderne om Unionens «store Idé»,
om national Samfølelse, om en høiere Organisation, fremgaaet af
en indre Vækst m. v., svarer til de virkelige Forhold.
Guizot har karakteriseret det 14de og 15de Aarhundrede paa
følgende Maade: «Hvad der giver denne Epoke dens historiske
Betydning og Interesse, er, at den danner Overgangen mellem det
middelalderske og det moderne Europa. Dersom man ikke
betragter den fra dette Synspunkt, vil man ikke blot ikke forstaa
den, men man vil kjedes ved den og vende sig fra den med en
Følelse af Tomhed. Seet i sig selv, er den i Virkeligheden en
Tid uden Karakter, — en Tid, i hvilken Forvirringen stadig vokser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
