Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Den norske Historie
Feudaladelens Magt og Anseelse var grundet paa dens militære
Tjenestepligt. Men denne Tjenestepligt havde i det 14de
Aarhundrede ophørt at svare til sin Bestemmelse. Det feudale
Hærvæsen led ved Crecy sit store, epokegjørende Nederlag, da det
viste sig klart for Alverden, at det var blevet aflægs og
utilstrækkeligt. Adelens krigerske Aand flk derved et Knæk, som ikke
kunde forvindes. Riddervæsenet, der var en Affødning af denne
krigerske Aand og af Korstogenes religiøse Enthusiasme, — det
gjensidige Troskabs- og Forpligtelsesforhold mellem Lensherren
og hans Vasaller, der havde været Feudalismens Sjæl i dens
Blomstringsperiode og saalænge den endnu opfyldte sin militære
Mission, — skrumpede mere og mere ind til visne, indholdsløse
Former; de Baand, der havde knyttet Adelen i de forskjellige
eurupæiske Lande sammen til et Hele, næsten svarende til den
katholske Geistlighed, løsnedes; den aandige Grundvold, hvorpaa
dens Magt var bygget, svigtede; Feudalbaronerne ophørte at være
offentlige Funktionærer og gik mere og mere over til at blive
blotte private Jordegodseiere, som støttede sig væsentlig til sin
Bigdom og sine økonomiske Privilegier.
Ogsaa Kongedømmet, som havde været det feudale Hierarkis
Spidse, inddroges i denne Opløsningsproces. Det vandt vistnok
i visse Maader derved, at Adelen mere og mere opgav sin
politiske og militære Førerrolle. Det frigjordes fra de Skranker,
hvormed Feudalismen havde omgivet det, og der banedes Vei for
det til en ny Udvikling, hvorved det skulde blive Midtpunkt for
en bredere, sterkere Organisation end de feudale, nemlig den
moderne nationale Ståt. Men i Overgangstiden, medens den
gamle Organisation befandt sig i fuld Opløsning og den nye
endnu ikke var dannet, medens Kongedømmet havde ophørt at
være feudalt og endnu ikke var blevet nationalt, maatte ogsaa
det blive henvist til at søge sin Styrke væsentlig i de rent
materielle Magtmidler til Vederlag for den svigtende aandige eller
moralske Grundvold. Filip den Smukke, med sit Falskmyntneri
og sine uophørlige Pengeudpresninger, var en ligesaa typisk
Repræsentant for det 14de Aarhundredes Kongedømme som Johan
den 22de, der drev Handel med geistlige Embeder og angreb
selve Hovedhjørnestenen i den kirkelige Organisation for at fylde
sin Kasse,1 var typisk Repræsentant for det 14de Aarhundredes
Pavedømme.
Saaledes var i denne Tid alle Middelalderens store
Institutioner, — Kirke, Kongedømme, Adel, — bleven dragne ned,
de-karakteriserede og materialiserede. Paa alle Omraader møder os
1 Se Munch, X. F. H., 2. Afd. I. S. 344 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
