Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(31
Ruiner og afsjælede Former. Ingen stor Idé var oppe, intet stort
Fællesformaal, der kunde samle Menneskene om sig. Ingen
livskraftig, fremadskridende Organisation, der kunde stille et høit
Maal for den enkeltes Begavelse og Ærgjerrighed. I Mangel af
store Fællesformaal blev det de smaa Privatinteresser, der optog
Sindene. Det offentlige Liv blev karakteriseret ved den mest
utilhyllede Egoisme, de private Sæder ved den groveste Sanselighed.
Folkene skiltes mere og mere fra hinanden, og inden hvert Folk
voksede samtidig Afstanden mellem de enkelte Samfundsklasser,
de enkelte Individer. Der var Splittelser i det ydre og Splittelser
i det indre,1 derfor ogsaa saa liden Evne til at grunde noget
varigt. Derfor er ogsaa det Indtryk, man faar af denne Periode,
først og fremst et Indtryk af Tomhed, trods det meget Røre, de
mange hinanden krydsende Revægelser, som man skimter, —
derfor er Kilderne til dens Historie saa farveløse, at den staar mere
mørk, mere ukjendt og uforstaaelig for os end Tider, der ligger
længere borte.
Det følger af den Sammenhæng, hvori de skandinaviske Folk
var bragte med det øvrige Europa fra deres Histories første
Re-gyndelse, at de samme Aarsager, der fremkaldte det aandige
Anarki, hvorved det 14de og 15de Aarhundrede i Almindelighed
er karakteriseret, ogsaa maatte være virksomme hos dem. De for
Middelalderen eiendommelige store Fællesinstitutioner havde
vundet Indgang ogsaa hos dem og var blevne Organer ogsaa for deres
historiske Liv. Men de havde dog paa den anden Side ikke her
slaaet saa dyb Rod eller spillet en saa vidtgribende Rolle som i
Landene længere sydpaa. Der var i de skandinaviske Folks indre
Udviklingsgang, ved Siden af Fællesskabet med det øvrige Europa,
tillige noget for dem eiendommeligt, og det gjælder at have dette
for Øie, for at komme til fuld Forstaaelse af Unionens Væsen og
Vilkaar og Unionsperiodens almindelige Karakter.
Vi maa gjenkalde i Erindringen et Par Hovedpunkter af den
Sammenhæng, der er bleven fremstillet i det foregaaende.
Paa de tidligst kjendte Stadier af de skandinaviske Folks historiske
Udvikling var Fylket, Landskabet eller Stammen den rette
Grundenhed, — den blandt de forskjellige, snevrere eller videre
Samfundskredse, der var kraftigst organiseret, og til hvilken det hi-
1 Jvfr. Michelet, Hist. de France, IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
