Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(47
meste at udvide og støtte sin Magt ad helt andre Veie end denne.
Hans Politik var ikke national, men territorial. Hvad han havde
Øie og Sans for, var ikke saameget Kongedømmets aandige
Res-surcer, som de materielle; hans Regjeringsvirksomhed blev derfor
fremfor alt rettet paa at forøge Kronens Jordegods, og i dette
Jordegods saa han aabenbart det egentlige Grundlag for sin Magt,
— et Grundlag, som med al sin tilsyneladende Soliditet i
Virkeligheden var høist skrøbeligt. Han begyndte med at samle de
danske Landskaber; men da det havde lykkets ham saa
nogenlunde at forene disse til et Hele i udvortes Forstand, rettede han
straks sin Tanke paa nye Landerhvervelser. Han overfaldt og
indtog Visby og Gotland, hvorpaa han intet retsligt Krav havde,
og som hverken i national eller historisk Henseende havde nogen
Sammenhæng med Danmarks Rige; han strakte sin Haand ud
efter gamle svenske Landskaber. Dette var ikke blot en uklog
Politik, fordi han derved skaffede sig farlige Fiender paa Halsen
og brød med naturlige Forbundsfæller; — det var i og for sig en
Jagen efter Skygger, — et Vidnesbyrd om en raa Appetit efter
Land, der river til sig, hvad den kan overkomme, uden at gjøre
Forskjel paa, enten det er Landvindinger, der bringer virkelig
Magtforøgelse, eller saadanne, der maa virke til at svække, fordi
de falder udenfor enhver nogenledes naturlig givet Sammenhæng
og alene lader sig fastholde ved uforholdsmæssige Opofrelser og
Tilsidesættelse af nærmereliggende, vigtigere Opgaver.
Men Valdemar Atterdag fulgte i denne som i andre Henseender
Tidens almindelige Mønster. Hans rastløse Stræv med at vinde
Land — altid mere Land, uden Hensyn til, om det var dansk eller
svensk, og uden Hensyn til, om det passede sammen eller ikke,
— var en Affødning af Forholdene, saadanne som de i denne
Periode artede sig i de skandinaviske Lande. Stammeaanden var
lamslaaet, Nationalaanden endnu ikke vakt. De gamle Grænser
holdt paa at viskes ud ved den indre Opløsning hos Folkene;
Rigsenheden gik over til at blive et blot Navn, hvortil ingen
levende Følelse var knyttet. Heraf maatte Fyrstepolitiken faa det
Præg, som den flk i denne Tidsalder: et grovt-materialistisk, en
ensidig Retning mod de blotte ydre Magtudvidelser. Den blev en
Trafik, for hvem Folkene næsten ikke gjaldt mere end som en
Besætning paa Gaarden, — der betragter og behandler Riger og
Lande som døde Ting, — blotte Jordegodser, der er Gjenstand
for Kjøb og Salg, Bortskjødning og Pantsættelse, og kan deles
og slaaes sammen, tages fra og lægges til —, efter
Omstændighederne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
