Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Den norske Historie
Kong Valdemar fik, fremfor Hertug Albrecht, gjennemført et
Verk af varig og vidtgribende Betydning. Det var forelagt ham,
ved hans Æt og de ydre Forhold, hvorunder han fra først af blev
stillet, en stor Opgave, som han ogsaa paa en Maade løste, idet
han samlede det sønderstykkede Danmark og frigjorde det af de
udenlandske Panthaveres Klør. Alligevel har hans Politik det
samme snevre personligt-dynastiske Præg, der overhovedet er
karakteristisk f’or Tidsalderen. Han samlede sit Rige, som man
samler et adsplittet Jordegods, og han styrede det paa samme
Maade, som et Jordegods bliver styret af en gridsk Forvalter eller
Forpagter, der søger at udbringe de størst mulige Indtægter af
det.1 I hvad der berettes om hans Iver for at opretholde
Landefreden, hans Virksomhed som øverste Dommer og Lovens
Haand-hæver,2 kommer tilsyne en høiere Opfatning af Kongedømmets
Kald og Væsen; men dette Drag i Billedet af hans politiske
Personlighed træder aldeles i Skyggen for de andre: hans
Penge-gridskhed, hans Haardhed mod Bønderne, hvem han udsugede
med høie Skatter og drev sent og tidligt til Arbeide paa sine Gaarde
og Slotte, hans utrættelige Stræv med at forøge Kronens
Jordegods og udnytte det paa den mest fordelagtige Maade.3 Trods
sine Fortjenester blev han derfor ikke populær; han fandt ingen
Historieskriver; hans Virksomhed for at samle Riget og styrke
Kongedømmet satte sig intet Eftermæle i Literaturen udenfor
nogle faa og magre annalistiske Optegnelser, og der var i denne
Virksomhed, som — saa nyttig den end kunde være — havde en
saa helt igjennem uideal og materialistisk Karakter, og som
opløste sig i en Mangfoldighed af Pengetransaktioner, Gaard- og
Godshandler, krogede og uredige diplomatiske Forhandlinger,
heller ikke meget, hvorved Traditionen kunde fæste sig.
Kongedømmets aandige Grundvold var, som før nævnt,
Rigsenheden. Dets ideelle Ret laa deri, at det repræsenterede denne.
Det var alene indenfor de dermed givne naturlige Grænser, at det
kunde naa en sand og varig St3rrke. Ved at gribe ud over dem
viste det Miskjendelse af sit Væsen, opgav den faste Grund under
Fødderne og svækkede sig selv. Dets Vækst afhang først og fremst
af, at det blev nationalt, at Folket samlede sig om det, at det
mere og mere opfattedes og opfattede sig selv som Organ og
Udtryk for Folkets Enhed, Selvstændighed, indre Sammenhæng og
Adskillelse fra andre Folk. Men Valdemar Atterdag søgte fordet-
1 Schäfer, Die Hansestädte etc. S. 177.
2 Reinhardt, Vald. Atterd. S. 283—84; Erslev, Dronning Margrethe og
Kalmarunionens Grundlæggelse, S. 10.
3 Man se Skildringen i den samtidige sjællandske Kronike, Michelsen &
Asmussen, Archiv f. Staats- und Kirchengesch. Schlesivigs, Holst. & Lauenburgs, II. S. 215.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
