Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(49
politiske Baand, — eller at lade den gjælde som Udtryk for de
skandinaviske Folks Følelse af national Samhørighed, deres
voksende Erkjendelse af, at de ved at slutte sig sammen til en
politisk Enhed vilde opnaa større Styrke og blive bedre istand til at
værge sin Uafhængighed ligeoverfor fremmede Indflydelser, naar
hensees til, hvor sneversindet egennyttig og blottet for
Almen-aand og Fædrelandskærlighed de herskende Samfundsklasser,
særlig Adelen, viser sig at være i denne Tidsalder, — eller at
forestille som virkende Motiv hos dem, der bragte Unionen istand,
noget, som ligner skandinaviske Idéer, store Fremtidssyn for
Nordens Folk o. s. v., naar hensees til, hvor lavt det Niveau er,
paa hvilket Fyrstepolitiken i denne Tidsalder i Regelen bevæger
sig, hvor fuldkommen den synes optaget af de rent
personligdynastiske Formaal.
Man kunde mene, at Unionen, til Trods for de tyske
Elementers overveiende Indflydelse i de nordiske Riger paa denne Tid,
alligevel med Rette opfattes som et Udslag af den nordiske
Folkeaand, eftersom den for en væsentlig Del kom istand ifølge en
Reaktion mod Tyskheden. De to Kandidater til Danmarks Throne
efter Valdemar Atterdags Død, den meklenburgske Prins, Hertug
Albrecht’s Sønnesøn, og Kong Haakons og Margrcthc’s Søn Olav,
havde omtrent lige gode Adkomster, idet begge var Valdemars
Dattersønner; Meklenburgerens var endog forsaavidt noget bedre,
som han var Søn af Valdemars ældste Datter. Naar alligevel
Stemningen i Danmark hurtig vendte sig til Fordel for Olav,
ligger det nær at tro, at en Hovedgrund hertil har været, at man
heller saa en skandinavisk Fyrstesøn, født og opdraget i et
skandinavisk Land, paa Danmarks Throne, end en Tysker. Ved Olav’s
Valg blev Grunden lagt til Norges og Danmarks Forening.
Sveriges Tilslutning til Foreningen fremkaldtes igjen ved de svenske
Stormænds Uvilje mod Kong Albrecht, der omgav sig med sine
Landsmænd og søgte sin Støtte hos dem. Reisningen mod Albrecht
blev tillige en Reisning mod Tyskernes Overvegt i Sverige. I det
afgjørende Slag ved Falkøping var det en væsentlig af Danske,
Svenske og Nordmænd sammensat Hær, der seirede over en
væsentlig af Tyskere sammensat.
Dette her ser jo meget skandinavisk ud. Ved en nærmere
Retragtning vil man dog snart indse, at Modsætningen mellem
skandinavisk og tysk, om den end har gjort sig gjældende ved
disse Regivenheder, ingenlunde var deres Kjerne eller egentlig
drivende Kraft. I Spidsen for Reisningen mod Kong Albrecht
stod de samme Stormandsætter, tildels endog de samme
Personer, der havde sveget og fordrevet den nationale Kongeæt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
