Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(63
der skulde være Midtpunktet, hvorom det søndersplittede danske
Samfund atter blev samlet. I Folkungeætten hørte Tanken om
en Forening af de skandinaviske Kroner hjemme allerede siden
Kong Magnus’s Fader Hertug Erik’s Tid. Dronning Margrethe
forenede begge disse Tanker og lagede deraf sit politiske Program:
en nordisk Union, iverksat ved og støttet paa en sterk
Kongemagt.1 Men disse Tanker var i Virkeligheden og i sin dybeste
Grund indbyrdes modstridende, og naar det kunde ske, at de
alligevel paa en Maade og for en Tid «voksede sammen», saa
kom det deraf, at ingen af dem var bleven klart opfattet, — at
Valdemar Atterdag’s «Kongstanke» ikke var nogen rigtig
Kongstanke og Folkungernes Unionstanke ikke nogen rigtig Unionstanke.
Kongedømmets Udvikling beroede, som før fremhævet, først
og fremst derpaa, at det blev sin Oprindelse tro og opfyldte sin
Mission, som var at repræsentere det enkelte Folks Enhed og
Selvstændighed. Det kunde alene blive i Sandhed sterkt ved at
blive nationalt og populært. Det maatte søge at knytte Folket til
sig ved at optræde som dets Forsvarer mod Stormændenes
Undertrykkelse, ved virksom Haandhævelse af Lov og Ret og Arbeide
for Landets Opkomst: der laa dets Pligt, og der laa ogsaa de rette
Hovedkilder for dets Magt. Men naar Kongedømmet lik at
repræsentere paa én Gang tre forskjellige, vidt adskilte Folk, maatte det
nødvendigvis blive fjernet fra disse Kilder. Det maatte faa
saameget at bestille med at holde de tre Folk sammen, at det ikke
kunde opfylde sin Skyldighed ligeoverfor noget af dem. Det skulde
staa udenfor dem alle tre for at kunne staa over dem og blev
derved afskaaret fra at opnaa den Popularitet, som Jordegods og
Penge ikke vilde kunne erstatte.
Dronning Margrethe drev sin Jordegodspolitik efter det af
Faderen givne Forbillede; hun kunde af hans Eksempel ogsaa have
lært, at det Grundlag, som Kongedømmet opnaaede for sin Magt
ad denne Vei, var et overmaade skrøbeligt. Hun optog
Unionstanken fra Folkungeætten; hun kunde af Folkungernes Eksempel
ogsaa have lært, hvorlidet Herredømmet over disse vidtløftige
Landkomplekser, der ikke sammenholdtes ved noget indre Baand,
gav en virkelig Magt. Kong Magnus undergrov sin Stilling
ligeoverfor den svenske Adel derved, at han føiede et tredie Rige2 til
de to, hvoraf han forud var i Besiddelse. Dronning Margrethe
fortsatte ad den samme Vei med ulige større Held og vistnok
ulige større Dygtighed. Alligevel maatte ogsaa hun gjøre store
skjæbnesvangre Indrømmelser for at drive sin Unionspolitik igjen-
1 Erslev, Dronning Margrethe, S. 48—49.
2 Skaane nævntes som et eget Rige i Kongens Titel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
