Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
])en norske Historie
enkelte Rige vilde kunne blive en farlig Konkurrent for det fælles
Kongedømme; hendes Tanke har været, at al Regjering skulde,
saavidt muligt, udgaa direkte fra Kongen som Unionens
Repræsentant; at følgelig Norge og Sverige skulde styres fra Danmark,
hvor Kongen sedvanlig havde sit Ophold. Men det var meget
langt fra, at Kongemagten viste sig istand til at løse, endog blot
nogenledes de Opgaver, der saaledes blev den tillagte, og Følgen
af, at der ikke blev institueret nogen særskilt Centralstyrelse i
Norge og Sverige, var ikke saameget, at disse to Lande blev styrede
fra Danmark, som at det overhovedet slet ikke blev styret. Man
har udtrykkelige Vidnesbyrd om at Retstilstanden i Sverige var
yderst mislig under Dronning Margrethe s Styrelse. Ved
Kirkemøderne i Arboga 1396 og 1412 fremkom der fra Geistlighedens
Side sterke Klagemaal over de verdslige Stormænds Tøilesløshed,
— endnu sterkere end de, der var blevne reiste i de værste Tider
under Kong AlbrechtEn svensk Prælat skrev faa Uger efter
Dronning Margrethes Død til en af sine Standsfeller: «Den unge
Konge giver de bedste Forhaabninger, og det synes, at han vil
afsætte disse Fogder, der har udplyndret den fattige Almue.» Af
en samtidig Krønikeskriver faar man vide, at den unge Konge
virkelig ogsaa afsatte endel af disse Margrethe’s Fogder, om hvem
det siges, at de var «Tyranner, hvis Grumhed vil mindes altid og
bringe dem selv den evige Fordømmelse».2 For Norges
Vedkommende haves intet tilsvarende Vidnesbyrd. Retstilstanden havde
her fra gammel Tid en tryggere Grund at hvile paa; men det
følger af sig selv, at den maa være bleven forværret derved, at
der ikke fandtes nogen Centralstyrelse inden Landets egne
Grænser, og at Kongedømmet ikke vilde frasige sig noget af den
Myndighed, som det ifølge de ved Unionen indtraadte Forhold umulig
selv kunde hævde paa en nogenledes fyldestgjørende Maade.3
Dronning Margrethe’s Politik savnede ikke blot ethvert Glimt
af Idealitet; den var ogsaa upraktisk og kunde ikke føre til noget
stort eller varigt Resultat i nogen af de Retninger, hvori den
sigtede. Det er bleven sagt, at denne Politik var en Arv baade fra
den danske Kongeæt, af hvilken hun stammede, og fra den
norsksvenske, i hvilken hun var bleven indgiftet. Hendes Fader havde
arbeidet paa at skabe en sterk og uafhængig monarkisk Magt,
1 Styffe, Bidrag, etc. I. S. A’C/V, II. No. 77. Erslev, Dronning Margrethe, S. 344,
496.
2 Erslev, l. c. S. 428—29, 504. Her anføres den af en Samtidig tilføiede
Bemerkning til Vadstena-Dagbogens Notits om Slaget ved Falkøping: «Tyskerne
blev fordrevne, og de Danske fik Magten i Landet tor fiere Aar, og Tyskerne blev
nu lovpriste af Landets Indbyggere». (Et Allemanni beatificati sunt ab incolis
terre.)
3 Jvfr. Dipl. Norv. I. No. 790 (Brev af 10de December 1444) og No. 827 (15de
Juli 1453).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
