Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(67
Evne til at omgaaes Menneskene, men ogsaa et Vidnesbyrd om,
at hendes Verk vilde have kunnet opnaa Fasthed og Varighed,
saafremt det var bleven fortsat i den samme Aand, hvori det var
bleven grundlagt. Det var hendes Eftermand, der skjæmte alting
ud, har man sagt. Han, den ubegavede Udlænding, forstod ikke
Unionens Væsen; han greb feil af Midlerne til dens Befæstelse
og vakte Uvilje mod den ved sin bagvendte Politik.
Denne Eftermand havde imidlertid Dronning Margrethe selv
valgt og selv opdraget. Han kom til hende som et
syvaars-gammelt Barn og levede siden fordetmeste i hendes Nærhed og
under hendes umiddelbare Opsyn, og vedblev at staa under
hendes Indflydelse, til han blev en voksen Mand, og endnu længe
derefter. Det er paa Forhaand lidet sandsynligt, at han i sin
Styrelse af de tre Riger skulde have fulgt andre Grundsætninger
end dem, der var blevne ham indprentede af hans Fostermoder,
og som han havde seet hende praktisere. Det viser sig ogsaa, at
det allermeste af, hvad Samtiden lagde ham tillast, og hvad
der ogsaa i en n3rere Tid er bleven fremhævet som de store
Grundfeil i hans Styrelse, lader sig føre tilbage til, at han
fortsatte Dronning Margrethe s Politik og i enhver Henseende
optraadte som hendes Arvtager.
En af Samtidens mest fremtrædende Ankeposter mod Erik af
Pommern, — en af Hovedgrundene til, at den svenske og danske
Adel reiste sig mod ham, — var hans Arbeide for at faa det
slaaet fast, at Fætteren Hertug Bugislav skulde være hans
Efterfølger som de skandinaviske Rigers Konge. Dette var, blev det
sagt, et Angreb paa Sveriges og Danmarks lovlige Forfatning, et
Forsøg paa at bringe Rigerne under et stedsevarende
Trældoms-aag;1 det stred mod den ubetingede Ret til frit Kongevalg, som
Aristokratiet i Danmark og Sverige paastod at have øvet fra
gammel Tid. Men, om det stred mod, hvad Aristokratiet krævede,
saa stemte det saameget bedre overens med, hvad Unionen
krævede, — særlig Unionen saadan, som Dronning Margrethe havde
planlagt den. Tyngdepunktet i denne skulde jo være et sterkt
Kongedømme; men der kunde ikke være Tale om et endog blot
nogenledes sterkt eller uafhængigt Kongedømme, saafremt
Thron-følgerspørgsmaalet skulde holdes aabent indtil Kongens Død, d.
v. s. være helt og holdent overladt til Adelens Afgjørelse, og Erik
af Pommern gjorde sig følgelig ikke skyldig i nogen Feil, fra
unionelt Synspunkt seet, ved at ville paatvinge den danske og
svenske Adel Hertug Bugislav som sin Efterfølger; han optraadte
kun, som han maatte optræde for at hævde sin Fostermoders
1 Sveriges Rigsraads Brev til Xorges Rigsraad 12te Septbr. 1434. Dipl. Norv.
V. No. 64 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
