Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
])en norske Historie
Politik, naar han saa ihærdig drev paa, at den samme Mand, der
ifølge den norske Sukcessionsorden var nærmeste Arving efter
ham til Norges Krone og erkjendt som saadan af det norske
Folk, ogsaa blev erkjendt som hans Efterfølger i Sverige og
Danmark.
Det har været opfattet som et Vidnesbyrd om Erik af
Pommerns Udygtighed, at han aldeles forsømte Xorge og viste sig
blind for den Støtte, han kunde have fundet i dette Land med
dets saa sterkt udprægede monarkiske Tradition; men ogsaa under
Dronning Margrethes Styrelse var Norge bleven forsømt, og det
neppe i ringere Grad. — Det er bleven lagt ham tillast, at han
ikke indrettede en særskilt Centralstyrelse i Sverige og Xorge,
hvoraf Følgen blev, at Retspleie og Administration i disse Lande
mere og mere forfaldt; men intet er vissere, end at han herved
nøiagtig fulgte den Vei, som var blevet ham anvist af hans
Fostermoder. — De første tyve Aar af hans Styrelse (efter Dronning
Margrethe’s Død) var fordetmeste optaget af hans Kamp for at
gjenforene Slesvig med Danmark. Denne Kamp kostede meget
Blod og mange Penge og paaførte de forenede Biger store
Byrder, der vakte en saameget dybere Uvilje, fordi Kampen blev
uden Besultat. Men Slesvigs Gjenforening med Danmark var en
Opgave, som Kong Erik tog i Arv fra Dronning Margrethe. og
som han ikke kunde gaa afveien for og ligesaalidt løse paa
fredelig Maade.
Misnøiet med hans Styrelse var sterkest i Sverige og kom
tilsidst til Udbrud i dette Bige. Den svenske Almue var langtfra i
samme Grad som den danske vant til at bære Byrder for det
offentlige, og den svenske Almues Misnøie over de høie Skatter
og de umilde Fogder fandt desuden en Forbundsfælle i de svenske
Stormænds Misnøie over, at saamange af Sveriges Slotte og Len
blev bortgivne til Udlændinger, — Danske og Tyske. Men ogsaa
Dronning Margrethe havde prøvet sine Undersaatters Skatteevne
udover, hvad der tidligere havde været sedvanligt, og vi har seet,
at det hørte ikke mindre til hendes end til Kong Eriks politiske
System at indtrænge saamange tyske og danske Mænd som
muligt i Sveriges Len og Fimbeder, saa at Kong Erik havde fuld
Føie til at svare, som han svarte det svenske Rigsraad, da det
krævede, at alle Embedsmænd i Sverige skulde være indfødte
svenske Mænd: den Skam vilde han ikke paadrage sig at have
tilladt, at Danske, Tyske og Nordmænd skulde ansees for
Udlændinger i Sverige og fordrives derfra; thi «saaledes havde han
ikke modtaget Biget fra Em Margretheä.1
1 Se Dansk hist. Tidsskr. 4. Række, 6. Ii. S. 19-20. (De nyeste Bidrag til Erik
af Pommerns Historie, anm. af Kr. Erslev.) Jvfr. IJipl. Norv. l’. So. 647 oy 667.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
