Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xorges politiske Historie fra 1319 til 1448
91
at vise nogen Udholdenhed vilde have kunnet tvinge Kongen til
at imødekomme deres og Landets Krav.
Munch har ganske vist Ret, naar han forklarer1 denne
Vending i Tingene deraf, at der i Aaret 1340 aabnedes for
Nordmændene en Udsigt til at faa Unionen opløst, saa det ikke længer
skulde dele Konge med et andet Rige, idet Kong Magnus i dette
Aar fik sin anden Søn i Egteskabet med Blanche af Namur.
Denne Søn, som endog ved sit Navn Haakon synes at have været
designeret til at blive norsk Konge, sendtes straks til Norge for
at opdrages der. Man ledes til at tro, at der har bestaaet et
Slags Aftale, eller at Kong Magnus har givet et Tilsagn om, at
han for det Tilfælde, at han fik to Sønner, skulde lade den ene
faa Norge og den anden Sverige, saa at Forbindelsen mellem
Rigerne kunde blive opløst. Det er rimeligt nok, at Kongen ikke
har givet dette Tilsagn aldeles godvilligt, men at det, som den
svenske Krønikeskriver Ericus Olai beretter, er bleven
fremtvunget af «Raadsherrer, Prælater og alle Rigets høibyrdige Mænd».
Hvad derimod Erieus Olai tilføier som Forklaring af denne de
høibyrdige Mænds Optræden, at den nemlig skulde være hidført derved, at
«Rygtet om Kongens ryggesløse Levnet tiltog Dag for Dag», er
utvivlsomt ikke at agte for andet end et senere Opspind. Heller
ikke synes der at være nogen Grund til at tro med Munch2, at
enten Hertug Albrecht af Meklenburg eller Kong Valdemar
Atterdag eller Läbeckerne har havt sine Fingre med i Spillet ved
denne Leilighed og bearbeidet Gemytterne for at faa Unionen
mellem Norge og Sverige opløst. Idetringeste for de norske
Stormænds Vedkommende er det aldeles unødigt at tage sin Tilflugt
til saadanne Hypotheser, der savner enhver Støtte i Kilderne.
Derom kan der jo nemlig ikke være Tvivl, at Unionen var ilde likt i
JJorge, hvor den havde medført Uleiligheder og Misligheder, som
Gang efter Gang fremkaldte ligefrem oprørske Bevægelser hos
det allerede paa denne Tid i Regelen saa loyale og saa lidet
foretagsomme norske Aristokrati. Det ligger derfor nærmest at tro,
at Tanken om at forberede Unionens Opløsning ved at faa det
slaaet fast, at den ene af de to Kongesønner skulde have Norge,
den anden Sverige, fra først af er opstaaet hos de norske
Stormænd; — saameget er ialfald tydeligt, at det var dem, der
fornemmelig arbeidede paa at gjennemføre denne Tanke, og man faar
endog et Indtryk af, at de herved har gaaet frem med en ikke
ringe Grad af Udholdenhed og Kraft.
Det er, som sagt, rimeligt, at Kong Magnus ikke med sin gode
Vilje har lovet at lade Sønnerne faa hver sit Rige, og han har
vel ogsaa fra først af lovet det paa en saadan Maade, at han
1 i. c. 2. Afd. i. S. 251.
2 N. F. H. 2. Afd. I. S. 253-55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
