Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
])en norske Historie
nogetsomhelst Skridt til en bedre Ordning af den norske Styrelse,
kom det til en ny Reisning blandt Stormændene, og denne Gang
af et videre Omfang og en alvorligere Karakter end i 1333.
Mellem Norges fornemste Ætter paa denne Tid: Giske- og
Bjarkøætlen, repræsenteret af Erling Vidkunnssøn og hans Søn
Bjarne, Hestbøætten, repræsenteret af Agmundssønnerne Finn og
Ivar, Sudrheimsætlen, repræsenteret af Hafthorssønnerne Jon og
Sigurd, synes der i Regelen ikke at have raadet den bedste
Forstaaelse. I Aaret 1326 havde der været ført en Feide mellem
Finn Agmundssøn og Erling Vidkunnssøn; i 1333 stillede
Agmundssønnerne sig paa den modsatte Side af den, hvorpaa
Hafthorssønnerne stod. Men ved denne Leilighed forenede de adskilte
Familjekoterier sig til en fælles Optræden. Baade Bjarne
Erlings-søn og Ivar Agmundssøn og Sigurd Hafthorssøn nævnes som
Deltagere i den Revægelse, der fandt Sted blandt de norske
Stormænd siden Vaaren 1338, og hvor alvorlig en Karakter denne
Revægelse har havt, fremgaar ogsaa tydeligt af en Stilstand, der
blev indgaaet i Februar 1339 mellem Kongen paa den ene Side
og de forbundne Stormænd paa den anden, og hvorved fastsattes
et senere Forligsmøde mellem Parterne til endelig Afgjørelse af
deres Tvistemaal. Man ser nemlig Kongen her underhandle med
sine opsætsige Undersaatter som med Ligemænd, hvilket viser,
at han maa have følt sig saa temmelig afmægtig.1
Det aftalte Forligsmøde kom ikke istand. Kong Magnus har
udentvivl frygtet for, at han skulde blive tvunget til at gaa ind
paa Stormændenes Fordring om Indrettelse af en selvstændig
norsk Styrelse under hans Fravær fra Riget. Han søgte at vinde
Tid, prøvede paa at rede sig ud af Vanskeligheden ved halve
Forholdsregler eller Skinindrømmelser. Han gav et Par
Medlemmer af det norske Rigsraad Fuldmagt til at ordne endel
særskilt nævnte Anliggender, saaledes som de fandt det
hensigtsmæssigt, indtil han selv kom tilbage. Denne Fuldmagt havde en
altfor speciel og midlertidig Karakter til, at den kunde siges at
være nogen virkelig Imødekommen af de Krav, der var blevne
stillede fra norsk Side.2
I Aarene 1341—42 opholdt Kong Magnus sig næsten uafbrudt
i Sverige og beholdt desuagtet Norges Rigssegl hos sig. De samme
Forhold, der havde fremkaldt et saa sterkt og udbredt Misnøie,
vedblev altsaa uden Forandring. Alligevel forsvinder siden 1340
ethvert Spor af Gjæring eller Revægelse hos det norske Folk.
Stormændene opgav sin Krig, skjønt det er aabenbart, at de har
havt Overtaget, og skjønt det maatte synes utvivlsomt, at de ved
1 Munch, S. F. H. 2. Afd. I. S. 227-28.
2 Munch, l. c. 2. Afd. I. S. 238-40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
