Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xorges politiske Historie fra 1319 til 1448
95
ved Overenskomsten i Vardberg 1343 fastsatte Termin for Rigernes
Adskillelse; de har fundet, at det varede for længe, og det har
lykkets dem, paa en eller anden Maade, at drive igjennem, at
Magnus opgav den ham ved Vardberg-Overenskomsten reserverede
Ret til at styre Norge under Sønnens Mindreaarighed og indsatte
en Formynderstyrelse, svarende til den, der var bleven indsat i
1323.
Hos Svenskerne derimod spores intet Tegn til Misnøie med
Unionen, og det er saameget mindre Grund til at tro, at nogen
svensk Indflydelse har været virksom ved de Skridt, der 1350
foretoges til Unionens Opløsning, eftersom disse Skridt blev
foretagne i Norge, medens Kongen var omgivet af sine norske
Raad-givere. Paa den anden Side lader det ikke til, at man i Sverige
har brudt sig synderlig om at opretholde den mellem Rigerne
indgaaede Forening; man gjorde ingen Vanskeligheder ved, at
Rigerne blev adskilte endnu før den ved Vardberg-Overenskomsten
fastsatte Tid. De svenske Stormænd kan endnu ikke rigtig have
faaet Øinene op for Kong Magnus’s Lastefuldhed, siden de ogsaa
ved denne Leilighed uden Modsigelse fandt sig i, at han fastholdt
Styrelsen af Sverige, medens han blev nødt til at frasige sig den
norske Styrelse. Det er endnu ikke rigtig gaaet op for dem, hvor
nyttig en Union med et andet Rige kunde blive for dem ved at
bortlede Kongedømmet fra’ dets Opgave som Menigmands
Forsvarer og sprede dets Kraft. Deres Forhold til Kongedømmet
var endnu ikke blevet et saa afgjort fiendtligt, at de ligefrem lagde
an paa at blive det kvit. Men det var paa bedste Vei til at komme
derhen. Kong Magnus blev efterhaanden Gjenstand for en dyb
Uvilje fra det svenske Aristokratis Side, og dette Forhold taler
til hans Ære. Det tyder paa, at han, om han end ikke var nogen
stort anlagt Mand, dog ikke har savnet Blik for sit Kald som
Konge eller Vilje til at opfylde det.
Vi har allerede før1 omtalt, at han arbeidede paa at sætte en
Grænse for den stadige Udvidelse af det skattefrie Jordegods,
hvorved Kronen led Tab i sine Indtægter og det menige Folk fik
saameget tyngre Byrder at drage. Allerede i 1332 udstedtes
Forbud mod saadanne Proforma-Salg af Jordegods, hvorved Kjøberen
i Virkeligheden var en ufrälse, medens i Navnet en Frälsemand
optraadte som Kjøber, for at Jordegodset kunde blive skattefrit,
— et Forbud, der gjentoges i 1345, med det Tillæg, at den
Frälsemand, der lod sig bruge til sligt Proformaverk, skulde være at
anse som Tyv og staa til Rette som saadan.2 Imellem 1340 og
1350 sees et Slags Reduktion at være forberedt, idet Kongen lod
1 Se ovenfor S. 37-38.
2 Munch, N. F. H. 2. Afd. I. S. 184, 443.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
