Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
])en norske Historie
Sukcessionsorden, der var et sligt Hovedstykke i Norges offentlige
Ret. Da senerehen Repræsentanter for norske Byer og Bygder
stadfæstede de af Høvdingerne i Vardberg tagne Beslutninger,
fandt man det ogsaa nødvendigt at indskjærpe, at der efter Kong
Haakoris Død atter skulde forholdes efter «ret og gammel
Kongearv i Norge».1 Denne «rette gamle Kongearv» var Gjenstand for
en saa dyb og almindelig Respekt hos det norske Folk, at det
maatte opfattes som et Skridt, hvortil alene den haarde
Nødvendighed kunde give Ret, at afvige fra den.
Ved Overenskomsten i Vardberg var det blevet slaaet fast, at
Nordmændene skulde faa sit Ønske om en helt selvstændig
Rigsstyrelse opfyldt, saasnart Kong Haakon blev myndig, nemlig i
Aaret 1355. I Virkeligheden lykkedes det dem at faa det opfyldt
allerede flere Aar forud. I 1350, efterat Mandedøden havde raset
ud, opholdt Kong Magnus sig en Tid i Bergen, og under sit
Ophold der skal han, efter hvad de Islandske Annaler fortæller, have
«givet sin Søn Erik Sverige, men Haakon Norge med Haandtag,
sat dem i Kongesæde og forordnet dem en Hird, medens han
forbeholdt sig selv til Raadighed Haalogaland og Skatlandene».
Dernæst blev, fortæller Annalerne videre, Hr. Orm Eysteinssøn
Drotsete i Norge, beskikket dertil af den unge Kong Haakon. Hvad
den sidste Efterretning angaar, da stadfæstes den af samtidige
Aktstykker, forsaavidt det af dem fremgaar, at Orm Eysteinssøn
virkelig stod i Spidsen for Norges Styrelse i Aarene mellem 1350
og 1355 og udstedte Breve under Rigets Segl.2 Derimod kan det
ikke forholde sig saa, at Kong Magnus ved denne Leilighed
overdrog Sverige til sin ældste Søn Erik og satte begge sine Sønner i
det kongelige Høisæde. Overdragelsen af Sverige kunde kun finde
Sted paa svensk Grund og i Overvær af det svenske Raad.
Desuden ved man, at Magnus ogsaa i den følgende Tid vedblev at
staa i Spidsen for Sveriges Styrelse. Hvad der skete i Bergen i
1350, maa altsaa have været, at Kong Magnus frasagde sig
Styrelsen af Norge og overdrog denne til Rigsraadet med Drotseten
Orm Eysteinssøn i Spidsen som Formyndere for den unge Kong
Haakon, og at det blev fastsat, at Kong Haakon herefter skulde
opholde sig i Norge og have sin egen Hird og nyde de
Kongedømmet tillagte Indtægter af hele Norges Rige, paa Haalogaland
og Skatlandene nær.3
Ogsaa her er der al mulig Grund til at tro, at Kong Magnus
ikke har handlet af egen Drift, men ifølge et Tryk, der er bleven
øvet paa ham. De norske Stormænd har ikke villet oppebie den
1 Dipl. Norv. I. No. 290.
2 Munch, N. F. H. 2. Afd. I. S. 515.
8 Munch, l. c. I. S. 518-19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
