Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
])en norske Historie
selv ved det bedste Sammenhold vanskelig skulde kunne udfylde
sin politiske Rolle, viser sig fra første Færd aldeles lamslaaet
ved sin indbyrdes Uenighed og Mangel paa Almenaand. Somme
gaar hen og hylder paa egen Haand den danske Konge, andre
gaar hen og «forbinder sig», ligeledes paa egen Haand, til den
svenske Konge, ja endog, som det heder, til Sveriges Rige. Og,
som Begyndelsen var, saa blev ogsaa Fortsættelsen.
Da de to til Danmark udsendte Mænd kom tilbage, fandt et
nyt Raadsmøde Sted i Oslo, og her blev Kristiern den 3die Juni
1449 «enstemmig» valgt til Norges Konge, hvorhos de
tilstedeværende Raadsmedlemmer forpligtede sig til at mødes med
Kongen i Marstrand den 15de Juni for at forhandle om en
Haand-fæstning. Dette Møde fandt ogsaa Sted, og Kristiern udstedte her
sin norske Haandfæstning, der i alt væsentligt stemte overens
med hans danske, og hvorved det bl. a. blev fastsat, at Norge
herefter skulde være et frit Valgrige. Dagen efter udstedte de
tilstedeværende Raadsmedlemmer med Erkebiskop Aslak i Spidsen
en Kundgjørelse til den norske Almue, hvori de fortæller, at de
har annammet Kristiern som Konge, eftersom de har fundet, at
han er af det rette norske Kongeblod og nærmeste Arving til
Riget efter Kong Erik ifølge den norske Lovs Arvegangsorden,
hvorhos det forkyndes Almuen, at Kong Kristiern vil ved næste
St. Hans’s Tid komme til Throndhjem for at aflægge sin
Konge-ed, og at han imidlertid havde indsat Erkebiskop Aslak og Hr.
Sigurd Jonssøn til «fuldmægtige Høvedsmænd over alt Norges
Rige»2.
Lederne for det svensksindede Koteri paastod i den
nærmest-følgende Tid, at dette Valg var ugyldigt, fordi det ikke havde
været frit, at Biskop Jens og Hartvig Krumedike ledsagedes ved
sin Tilbagekomst fra Danmark ikke blot af Sendebud fra det
danske Rigsraad, men af en hel dansk Hærstyrke, der endog
opgives at have udgjort 2000 Mand, — at det var under Pression
heraf, at Raadsmedlemmerne havde valgt, og at særlig Raadets
Formand, Erkebiskop Aslak, havde været Gjenstand for megen
Tvang og Svivirding og «ingenledes havde maattet komme af Oslo,
enten tilsøs eller tillands». — Man bør nu vistnok ikke fæste
ubetinget Lid til disse Paastande; det er sandsynligt, at de
indeholder adskillig Overdrivelse: Kong Kristiern har neppe havt Raad
til at sende en saa stor Styrke som to tusind Mand til Oslo,
eftersom han netop ved denne Tid lod foretage et omfattende Angreb
paa Sverige.3 Men derom kan der dog ikke være Tvivl, at hans
1 Hadorph, Bih. til Rimkr. S. 152-53.
2 Dipl. Norv. III. No. 806.
3 Daae, Chr. I.s norske Hist. S. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
