Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
])en norske Historie
Overtaget. Ingen af de to Partier havde tabt og ingen havde
vundet, og — hvad der var det værste — ingen af de to Partier
raadede over saadanne Kræfter inden Landets egne Grænser, at
der var nogen Udsigt til, at det ved Hjælp af disse skulde kunne
blive Situationens Herre og gjøre en Ende paa den raadende
Usikkerhed.
Nordmændene havde — istedetfor at nytte den gunstige
Leilighed til at gjenvinde en fuldt selvstændig politisk Stilling —
stelt sig saa, ved sin Mangel paa Samhold, at Landets Skjæbne
aldeles og paa en for Alverden iøjnefaldende Maade gled ud af
deres Haand. Medens de to Partier, hvori de havde delt sig,
stod ligeoverfor hinanden uden at kunne enes og uden engang
at kunne komme til at kjæmpe med hinanden, blev Spørgsmaalet
om, hvem der skulde være Norges Konge, afgjort udenfor
Norges Grænser, ved en Sammenkomst mellem danske og svenske
Stormænd.
Kong Karl, som ikke havde formaaet at indtage Akershus,
havde ikke været heldigere i sit Forsøg paa at gjenvinde
Gotland for den svenske Krone. Herved forberededes et Omslag i
Forholdene i Sverige: det unioneltsindede Parti reiste atter
Hovedet, og Magten gled mere og mere over fra Kong Karl til
Rigsraadet og Stormandsklassen, der vikle have Fred med Danmark.
Karl havde, under Trykket af dette Omslag, allerede om
Sommeren 1449 maattet indgaa en Overenskomst, hvorved det blev
bestemt, at tolv svenske og tolv danske Rigsraadsmedlemmer skulde
mødes i Mai Maaned det følgende Aar for at afslutte en endelig
Fred mellem Rigerne. Ved dette Møde, hvortil der fra svensk
Side blev sendt aabenbare eller hemmelige Modstandere af Kong
Karl, deriblandt flere til Sverige indflyttede danske Adelsmænd,
kom man først overens om, at Unionen mellem Danmark og
Sverige atter skulde fornyes ved første givne Leilighed, og
dernæst lovede de svenske Sendebud paa sin Konges Vegne, at han
skulde oplade Norge til Kong. Kristiern og frasige sig ethvert
Krav paa dette Rige.1 Kong Karl maatte vel finde det haardt at
opfylde et Løfte, som var indgaaet paa hans Vegne uden hans
Vidende og Vilje; men Rigsraadet og ikke han var nu Herren, og
efter dets Ordre udstedte han den 10de Juni 1450 et Brev,
hvorved han opgav «al sin Del og Rettighed til Norge». «Ville Norges
Riges Indbyggere,» føiede han til, «have Kong Kristiern for deres
Herre og Konge, da tillade vi det og skal ikke hindre enten ham
eller nogen Norges Riges Indbyggere deri.»2
1 Dipl. Norv. VIII. No. 341.
2 Dipl. Norv. III. No. 810.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
