Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«149
Befalingsmand. Alligevel holdt denne Stand, idet han haabede
paa Undsætning fra Danmark. De norske Rigsraadsmedlemmer
skrev til sine svenske Kolleger og bad dem 0111 Hjælp til at vinde
Slottet. De skrev til Kong Hans og det danske Bigsraad med
Forestillinger om de Brøst og den «Fornedring», som de paa
Norges Vegne havde at klage over.1 Fra dansk Side kom der et Svar,
hvori de opfordredes til at afstaa fra Beleiringen af Baahus, der
blev fremstillet som en «Opreisning», — et «Brud paa den
kjærlige Bebindelse mellem Rigerne». De norske Rigsraader affattede
i den Anledning en ny Skrivelse til de svenske, hvori de
forsvarede sig mod den fra dansk Side fremsatte Anklage. «Det var en
skadelig Fred, om hvert Rige ei maatte søge sin Ret indenlands
og forsvare sit eget Land og sine egne Thegner. Efter Forbundet
skulde det ene Rige heri hjælpe det andet og ei være det til
Hinder» ––-. «Hvad den Artikel angaar,» heder det videre,
«at de tre Riger skulle forbindes under én Konge til evig Tid, da
tykkes os ei nyttigt at være, at det sker saa uoverlagt, fordi det
har ingen god Fremgang havt til denne Tid,–-og staar til
at frygte, at det maatte komme til mere Skade og større
Uenighed (i Fremtiden).» Brevet ender med en Bøn om Hjælp, — —
— «om det kan behov gjøres». Iøvrigt stolede de norske
Rigsraader paa Guds Hjælp og mente, at de nok skulde kunne
forsvare sin Ret indenlands.2
Men nei! — det skulde vise sig, at de ikke formaaede saameget.
Beleiringen af Baahus havde ingen Fremgang. Fra Sverige kom
ingen Hjælp, men bare gode Raad. De svenske Rigsraader
opfordrede i sit Svar de norske til at sende Deputerede til et Møde,
som fra dansk og svensk Side var aftalt at skulle finde Sted i
Halmstad den 13de Januar 1483, og hvor der skulde raadslaaes og
besluttes angaaende «de tre Rigers Privilegier, Friheder, Bedste
og Bestand». I Hensyn paa Baahus henviste man Nordmændene
til at søge sit Ønske opnaaet ved en venlig Forhandling med fire
danske Sendebud, der havde faaet Leide til at drage igjennem
Vestergötland og nu var paa Veien til Norge, og man lod dem
vide, at de, endog om det ikke skulde lykkes dem paa denne
Maade at faa Slottet ud af Jørgen Larenssøns Hænder, alligevel
helst burde ophøre med Beleiringen, for at der ikke skulde være
noget til Hinder for det aftalte Fællesmøde, af hvilket man
naturligvis ventede sig alt muligt godt.3
Under disse Omstændigheder sank Modet hos de norske
Rigsraadsmedlemmer, og det faldt nu ikke de danske Sendebud
1 Brev af 24de August 1482, Hadorph, S. 310-12.
2 Brev af 15de September 1482, Hadorph, S. 312—13.
3 I)ipl. Norv. III. No. 939.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
